Materiallære For Bygningsteknikere

— 57 — Ferromangan. Disse Raajærnssorter bruges særlig ved Fremstilling af Staal i flydende Tilstand. B. Støbejærn, Støbejærn fremstilles af Raajærn ved Omsmeltning i sær- lige Ovne. Efter Arten og Mængden af de i Støbejærnet forekommende fremmede Stoffer, skelner man ligesom ved Raajærnet mellem graat og hvidt Støbejærn. 59. Fremstilling af almindeligt Støbejærn. Til al- mindeligt Støbejærn anvendes graat Raajærn, der indkøbes i Form af Pigjærn. Ved Fremstilling af de forskellige Slags Støbejærn benyttes forskellige Raajærnssorter. Støbejærnets Sammensætning retter sig nemlig efter Støbe- godsets Art, dets Godstykkelse, Tæthed, Styrke, Pris o. s. v. Man fremstiller derfor det til et bestemt Brug bedst egnede Støbejærn ved passende Blanding af forskellige Sorter Raa- jærn, gammelt Støbejærn og eventuelt Staalaffald, samt til- lige slaggedannende Stoffer. Den afvejede Mængde Jærn smeltes i særlige Ovne, hyp- pigst i do saakaldte Kupolovne, der er Skaktovne af en noget lignende Konstruktion som Højovnen, men langt mindre. 60. Under Nedsmeltningen i Kupolovnen ændres Jærnets Sammensætning paa forskellig Maade. Kulstofindholdet kom- mer sædvanlig til at udgøre ca. 3 ä 3,5 °/0, idet stærk kul- stofholdigt Jærn faar noget af sit Kulstof bortbrændt, medens paa den anden Side kulstoffattigt Jærn optager Kulstof fra Brændselet. Fosforindholdet holder sig omtrent konstant, hvorimod Silicium- og Manganindholdet aftager, medens Svovlindholdet tiltager lidt paa Grund af Brændselets Ind- hold af Svovl. Man bruger nemlig Cinders. Det smeltede Støbejærn samles i et særligt Rum i Kupol- ovnen, hvorfra det tappes i Støbeskeerne for et udstøbes i Formene. 61. Støbejærnets Formning og Udstøbning. Støbe- jærnets væsentligste Fordel er, at man let kan give det ind- viklede og sammensatte Former, som det vilde være vanske-