Materiallære For Bygningsteknikere

co io ligt eller umuligt at fremstille ved Smedning. I Regelen be- gynder man med at fremstille en Model af Godset. Denne kan udføres af Metal, Gibs og lign., men er hyppigst af Træ. Den maa være ca. 1 % større end den færdige Støbejærns- genstand, fordi denne trækker sig sammen under Afkølingen efter Størkningen. Med Modellen fremstiller man derefter en „Form“, hvori Jærnet kan udstøbes. Til Bygningsstøbegods forfærdiges Formen næsten altid af „Formsand", d. v. s. skarpkantet Bakkesand med et ringe Lerindhold. Det bruges altid i fugtig Tilstand, fordi Leret da gør det saa sammenhængende, at det kan taale det smeltede Jærns Tryk. Desuden inde- holder Formsandet noget indblandet, fintmalet Stenkulspulver, der skal forhindre det i at smelte fast paa Støbegodset. Formen fremstilles paa følgende Maade. Modellen er i Reglen delt i to eller flere Stykker. Uden om Modellens ene Stykke lægges en Jærnramme — „Formkassen" —, og Sandet stampes passende fast derom. Derefter vendes Kassen med Modellen siddende fast i Sandet. Den øvrige Del af Modellen lægges paa den i Sandet siddende, og der anbringes en ny Formkasse oven paa den første, idet dens rigtige Stilling sikres ved Styretappe. Derpaa stampes ogsaa denne Kasse fuld af Formsand; samtidig udsparer man Kanaler, hvorigennem Støbejærnet senere kan hældes ind i Formen, de saakaldte „Indløb". De to Formparter skilles atter fra hinanden, og Modellen tages ud af Sandet. Af den Grund maa Modellen have „Slip", d. v. s. den maa have en saadan Form, at den kan tages ud, uden at Sandformen rives i Stykker. Dette Forhold maa man have Opmærksomheden henvendt paa ved Konstruktion af Støbegods, og ofte kan smaa uvæsentlige Ændringer lette Formningen meget. Naar de to Formparter atter samles, vil der være dannet et Hulrum, hvori det smeltede Støbejærn hældes. Ved Af- kølingen størkner Jærnet, og derefter trækker det sig yder- ligere sammen. Hvis Genstanden er af uens Godstykkelse, vil de tyndeste Dele størkne først og begynde at trække sig