Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
o
sammen, medens de tykke endnu er flydende. Naar disse
senere størkner og trækker sig sammen, kan der opstaa
Spændinger i Godset, der kan foraarsage, at det kaster sig
eller revner. Støbegods bør derfor saa vidt muligt have
samme Godstykkelse overalt.
Hvis der skal være Hulrum i Godset (f. Eks. en hul Søjle),
indlægges der løse Formdele — „Kærner “ — i Sandformen.
Kærnerne fremstilles i Reglen af sandblandet Ler, hvori der
er blandet organiske Stoffer som Tørvefibre, Hestegødning
og lign., for at de ikke skal revne, naar de tørres. Du for-
synes med Jærnstivere, for at de ikke skal gaa i Stykker,
og Hulrummene maa derfor gøres saa store, at Kærnen kan
afstives tilstrækkeligt, fordi den ellers vil krumme sig. Hul-
rummet i støbte Søjler maa derfor ikke gøres for lille, thi i
saa Fald bliver Søjlens Tværsnit excentrisk.
62. Støbegodsets Efterbearbejdning. Efter at Støbe-
godset er fjernet af Formen, brækkes Indløbet af. Dernæst
fjernes Rester af Indløb samt endvidere Støbegraderne ved
Slibning. Støbegraderne er smaa Rande og Fremspring, der
findes paa Støbegodsets Overflade, og som f. Eks. er op-
staaet ved, at lidt Støbejærn er trængt ind mellem Formens
Skilleflader eller ind i Luftstik, der har været ført for dybt
ned. Støbegraderne bestaar af hvidt Raajærn, thi Afkølingen
er foregaaet saa hurtig, at der ikke er bleven Tid til Grafit-
udskillelse. De er derfor blevet meget haarde og kan van-
skeligt fjernes med Fil. Støbegodsets Overflade, den saa-
kaldte „StøbeskaF, er ogsaa meget haard, da den er hurtig
afkølet, den er tillige forurenet mere eller mindre af fast-
brændt Formemateriale. Støbegodset maa derfor renses,
hvilket oftest sker med Staaltraadskrasbørster.
Det rensede Støbejærn gaar nu til Maskinværkstedet, hvor
det underkastes de nødvendige mekaniske Bearbejdninger som
Høvling, Drejning, Boring, Blankslibning, Polering o. s. v.
Det raa Støbejærns Overflade forsynes gerne med et eller
andet Overtræk, dels for Udseendets Skyld og dels for at for-
hindre Rustdannelse. Som Overtræk anvendes Maling, Asfalt,
Emaille m. m.