ForsideBøgerMateriallære For Bygningsteknikere

Materiallære For Bygningsteknikere

Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard

År: 1922

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 388

UDK: 69

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 400 Forrige Næste
o sammen, medens de tykke endnu er flydende. Naar disse senere størkner og trækker sig sammen, kan der opstaa Spændinger i Godset, der kan foraarsage, at det kaster sig eller revner. Støbegods bør derfor saa vidt muligt have samme Godstykkelse overalt. Hvis der skal være Hulrum i Godset (f. Eks. en hul Søjle), indlægges der løse Formdele — „Kærner “ — i Sandformen. Kærnerne fremstilles i Reglen af sandblandet Ler, hvori der er blandet organiske Stoffer som Tørvefibre, Hestegødning og lign., for at de ikke skal revne, naar de tørres. Du for- synes med Jærnstivere, for at de ikke skal gaa i Stykker, og Hulrummene maa derfor gøres saa store, at Kærnen kan afstives tilstrækkeligt, fordi den ellers vil krumme sig. Hul- rummet i støbte Søjler maa derfor ikke gøres for lille, thi i saa Fald bliver Søjlens Tværsnit excentrisk. 62. Støbegodsets Efterbearbejdning. Efter at Støbe- godset er fjernet af Formen, brækkes Indløbet af. Dernæst fjernes Rester af Indløb samt endvidere Støbegraderne ved Slibning. Støbegraderne er smaa Rande og Fremspring, der findes paa Støbegodsets Overflade, og som f. Eks. er op- staaet ved, at lidt Støbejærn er trængt ind mellem Formens Skilleflader eller ind i Luftstik, der har været ført for dybt ned. Støbegraderne bestaar af hvidt Raajærn, thi Afkølingen er foregaaet saa hurtig, at der ikke er bleven Tid til Grafit- udskillelse. De er derfor blevet meget haarde og kan van- skeligt fjernes med Fil. Støbegodsets Overflade, den saa- kaldte „StøbeskaF, er ogsaa meget haard, da den er hurtig afkølet, den er tillige forurenet mere eller mindre af fast- brændt Formemateriale. Støbegodset maa derfor renses, hvilket oftest sker med Staaltraadskrasbørster. Det rensede Støbejærn gaar nu til Maskinværkstedet, hvor det underkastes de nødvendige mekaniske Bearbejdninger som Høvling, Drejning, Boring, Blankslibning, Polering o. s. v. Det raa Støbejærns Overflade forsynes gerne med et eller andet Overtræk, dels for Udseendets Skyld og dels for at for- hindre Rustdannelse. Som Overtræk anvendes Maling, Asfalt, Emaille m. m.