Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 61 —
kan let slaas ind ved Brugen af Støbegodset, saa at der op-
staar grimme, dybe Gruber. Man bør derfor overhamre Støbe-
godset for at faa konstateret, at der ingen saadanne skadelige
Blærer findes.
11. Smedeligt Jærn.
Det smedelige Jærns Fremstilling og Anvendelse.
67. Som omtalt § 45 er Jærn med et Kulstofindhold
paa 1,5 °/o °g derunder smedeligt, og Smedeligheden samt
Svejseligheden tiltager, jo mere Kulstofindholdet aftager.
Samme Sted er endvidere omtalt, at Jærn med 0,5 °/o Kul-
stof og derover er hærdeligt, samt at Hærdeligheden, men
tillige ogsaa Skørheden tiltager med voksende Kulstofindhold.
Ved det smedelige Jærns Anvendelse har dets Hærdelig-
hed samt Smedelighed og Svejselighed til alle Tider spillet
en stor Rolle. Allerede tidligt gav man det Jærn, der kunde
modtage en brugelig Hærdning, et særligt Navn, Staal,
medens alt det øvrige kaldes Jærn eller Svejsejærn. Efter-
haanden som Kulturen skred frem, opstod der nye Methoder
til Fremstilling af Staal og Jærn, hvorved disse Materialers
Kvalitet og Egenskaber i mange Henseender forandredes, uden
at Hovedforskellen ophævedes. Det var særlig i forrige Aar-
hundrede, at Udviklingen i denne Henseende tog Fart, nemlig
ved Bessemer-, Thomas- og Martinprocessens Fremkomst i
Aarhundredets sidste Halvdel. Sidstnævnte Processer revo-
lutionerede Jærnindustrien, og i de Aar, da gammelt og nyt
mødtes paa Jærnmarkedet i skarp, hensynsløs Konkurrence,
opstod der en saadan Forvirring i Begreberne »Jærn og
Staal", at vi endnu ikke har forvundet Følgerne. I Afsnittet
„Jærnet som Handelsvare" er disse Forhold nærmere oplyst.
68. Som Forholdene har udviklet sig, skelner man mel-
lem to Hovedgrupper, nemlig:
Smedeligt Jærn fremstillet i dejgagtig Tilstand. Efter
Kulstofindholdet kaldes det henholdsvis Svejsejærn eller
Svejsestaal.