Materiallære For Bygningsteknikere

— 62 — Smedeligt Jærn fremstillet i flydende Tilstand. Det kaldes altsammen Staal uden Hensyn til, om det er hærde- ligt eller ikke. Staal, der kan hærdes, kaldes dog i Alminde- lighed haardt Staal", medens det uhærdelige Staal kaldes „blødt Staal“. Nogen skarp Grænse er der imidlertid ikke mellem de to Sorter; de glider jævnt over i hinanden. a. Smedeligt Jærn fremstillet i dejgagtig Tilstand. Svejsejærn og Svejsestaal. 69. Svejsejærn fremstilles ved Afkulning af Raajærn. Raajærnet nedsmeltes i særlige Ovne af en iltholdig Flamme, hvis Ilt bortbrænder dets Kulstof. Efter Afkulningen frem- træder det i Ovnene som hvidglødende, dejgagtige Klumper, saakaldte „Lupper". Ved Afkulningen af det smeltede Raajærn stiger nemlig dettes Smeltepunkt, og da Afkulningen foregaar ved en Ovntemperatur, der ikke ligger ret langt over Raajærnets Smeltepunkt, kan det fremstillede kulstof- fattige Jærn ikke holde sig ilydende. Samtidig med Kul- stoffets Bortbrænding forslagges ogsaa de fleste af Raajærnets Urenheder. Den hvidglødende dejgagtige Luppe indeholder derfor en Mængde Slagge, der søges fjærnet ved mekanisk Bearbejdning. Den bearbejdes f. Eks. under en Damphammer, hvorved en Del af Slaggen presses ud, hvorefter den stræk- kes ud til en flad Skinne, en „Raaskinne“, der hugges i lige lange Stykker. Af Stykkerne danner man en Pakke, en saakaldt „Kat", der ophedes til Svejsevarme i en Svejseovn og sammensvejses og udstrækkes til en flad Skinne under en Damphammer eller i et Valseværk, hvorved atter noget af Slaggen fjernes. For hver Gang denne Behandling gentages forbedres Svejsejærnet, det bliver mere slagge frit og ensartet samt faar en udpræget senet Struktur. 70. Svejsestaal kan fremstilles paa samme Maade som Svejsejærn, hvis man til Fremstillingen bruger særlig man- ganrigt Raajærn. Manganet sinker nemlig Afkulningen, saa at man bedre er i Stand til at kontrollere, naar der er bort- brændt en passende Kulstofmængde. Det saaledes fremstil-