Materiallære For Bygningsteknikere

— 63 — lede Svejsestaal er imidlertid af en temmelig tarvelig Be- skaffenhed, da det endnu indeholder for meget af Raajærnets Urenheder. Det bedste Svejsestaal fremstilles derfor ved Opkulning af Svejsejærn, og Svejsestaal, fremstillet paa den Maade, kaldes C ementstaal. Saavel Svejsestaal som Cementstaal indeholder Slagge. 71. Svejsejærns og Svejsestaals Anvendelse. Svejsejærnet anvendes ikke saa meget nu som tidligere, idet det de fleste Steder fortrænges af blødt Staal fremstillet i flydende Tilstand. Da Svejsejærnet i særlig Grad er sme- deligt og svejseligt, finder det dog endnu nogen Anvendelse i Smedierne til Fremstilling af saadanne Ting, hvor der stilles særlige Krav i Retning af Smedelighed og Svejselighed*). Det anvendes ogsaa noget til Kæder, Nitter, Bolte, Søm m. m. Søm og Bolte af Svejsejærn modstaar bedre Rustangreb end almindeligt blødt Staal, hvilket har Betydning ved Havne- bygningen, hvor man med Fordel anvender Svejsejærnsbolte. Svejsestaal og navnlig Cementstaal anvendes hovedsagelig som Raamateriale ved Fremstilling af Digestaal. De bedste Sorter Cementstaal anvendes dog ogsaa en Del til finere Værktøjer, Knive, Sakse og lignende. b. Smedeligt Jærn fremstillet i flydende Tilstand. Digelstaal, Bessemerstaal, Thomasstaal, Martinstaal, Elektrostaal. Staalsorternes Fremstilling. 72. Digelstaal. Digelstaalet fremstilles ved Omsmeltning af Svejsestaal eller Cementstaal i Digler af ildfast Ler og Grafit. Man bruger sædvanlig Cementstaal. Undertiden til- sætter man mindre Mængder af Martinstaalsaffald paa Grund af dets Billighed, særlig hvis Digelstaalet skal anvendes til Staalstøbegods, d. v. s. udstøbes direkte til Brugsgenstande. Ønsker man at fremstille specielle Digelstaalsorter, f. Eks. 1 7’’) f« Eks. til Kunstsmedearbejder.