Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 69 —
Køreskeen. Dernæst sættes Blæsten til, Pæren rejses op i
lodret Stilling, Fig. 11 c, og Flammen slaar op gennem den
viste Skorsten. De kemiske Processer forløber nu i Først-
ningen paa lignende Maade som ved den sure Proces, idet
der først forslagges Silicium og Mangan, der forener sig med
Kalken til en basisk Slagge, hvorefter Kulstoffet bortbrændes.
Naar omtrent alt Kulstoffet er bortbrændt, begynder For-
slagningen af Fosforet, idet Blæseluftens Ilt under stor
Varmeudvikling forbrænder Fosforet til P2O5, der sammen
med Kalken danner fosforsur Kalk. Den saaledes dannede
Slagge kaldes „Thomasslagge“ og er et værdifuldt Bipro-
dukt, der i fint pulveriseret Tilstand bruges som Gødnings-
stof. Naar Staalet er tilstrækkelig fosforfrit, hvilket under-
søges ved, at man udtager en Skeprøve, der udstøbes og
udsmedes til en Skive, som afkøles og prøves for Koldskør-
hed, lægges Pæren ned i vandret Stilling, Blæsten indstilles,
og Thomasslaggen aftappes. Ligesom ved den sure Bessemer-
proces nedkastes dernæst rødvarmt Ferromangan eller Spejl-
jærn i Pæren, Blæsten sættes til, og Pæren rejses op i
lodret Stilling. Efter nogle Sekunders Blæsning lægges
Pæren atter ned i vandret Stilling, Blæsten indstilles, og
Thomasstaalet er færdigt til Tapning. Fig. 11 d viser Tap-
ningen. Køreskeen holder nede paa Gulvet paa et Skinne-
spor. Til højre stikker selve Skeen ind under Pæren, til
venstre findes en svær Kontravægt, der efterhaanden som
Staalet fylder Skeen, skydes længere og længere ud til ven-
stre for at forhindre Støbeskeens Kæntring.
Under Tapningen opkuller man Staalet efter Darbys
Methode. Denne Form for Opkulning har særlig Betydning
ved Thomasprocessen, hvor der næsten altid maa foretages
en stærk Opkulning, da saa at sige alt Kulstof maa bort-
brændes, inden Fosforet kan forslagges.
Selve Thomasprocessen er dyrere end den sure Besse-
merproces. Paa den anden Side er fosforholdigt Raajærn
billigere end fosforfrit Raajærn, endvidere har Thomasslag-
gen en ikke ringe Værdi, saa at Thomasstaalet dog kan
sælges billigere end Bessemerstaalet.