Materiallære For Bygningsteknikere

— 73 — Her skal kun beskrives den basiske Martinproces, der er den mest udbredte, da den baade har et hurtigere Forløb end den sure Proces og endvidere tillader Anvendelse af fosfor- holdige og derfor billigere Raavarer. Naar Ovnen er opvarmet, indbringes først et Kalktilslag, der i Almindelighed bestaar af raa Kalksten, hvis Kulsyre hurtigt uddrives i den glødende Ovn. Derefter indføres Raa- jærnet og en Del af det smedelige Jærn samt eventuelt Jærnmalm, og naar Jærnet er smeltet, tilsættes Resten af det smedelige Jærn. Raamaterialerne indføres paa Herden ved Hjælp af særlige Maskiner. Sædvanlig anvendes Løbe- kraner, der fører Materialerne ind gennem Ovndøren i et Trug eller paa en Skovl, som derefter drejes rundt og tømmer sit Indhold ud paa Herden. Da det smedelige Jærn bestaar af alskens Affald lige fra Spaaner til kasserede Maskiner, sammenpresser man det mange Steder i svære hydrauliske Presser til „Pakker“, der ved Hjælp af elektromagnetiske Kraner transporteres hen fil Ovnene. Paa Grund af Flammens iltende Virkning forslagges ligesom ved Thomasprocessen først Silicium og Mangan, der- efter bortbrændes Kulstoffet, og sluttelig forslagges Fosforet. Ved Kulstoffets Forbrænding dannes Kulilte, der bobler op gennem det flydende Jærn, saa at dette tilsyneladende kom- mer i Kog, hvilket man kan iagttage ved at se ind i Ovnen gennem et Stykke farvet Glas. Naar Kogningen omtrent er forbi, udtages Skeprøver, der behandles som beskrevet under Thomasprocessen, og naaar Staalet er tilstrækkelig fosforfrit, tilsættes Ferromangan eller Spejljærn, hvorefter Staalet af- tappes og opkulles efter Darbys Methode. Den basiske Martinslagge kan ikke direkte benyttes som Gødningsmiddel, da den er for fosforfattig. Martinprocessen varer sædvanlig 5 a 8 Timer, og i den Tid kan der efter Ovnens Størrelse behandles 15 å 30 Tons Raamaterialer. Undertiden bygger man dog ogsaa saa store Ovne, at de kan rumme indtil 75 Tons. 77. Særlige Martinstaalsorter. Ved at give Martin-