Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 74 —
staalet en Tilsætning af visse Metaller kan man fremstille
Staalsorter med fremragende Specialegenskaber. Her skal
nævnes: Nikkelstaal, der fremstilles ved at tilsætte nogle
Procent Nikkel, og Nikkelkromstaal, der foruden Nikkel
tillige indeholder lidt Krom.
78. Elektrostaal. Man har i de senere Aar forsøgt at
fremstille Staal i flydende Tilstand i særlige elektriske Ovne.
Bestræbelserne er gaaet ud paa dels at fremstille Staal di-
rekte af Malme, dels at fremstille Staal af Raajærn og dels
at fjerne Urenhederne af Bessemer- og Martinstaal ved saa-
kaldt Raffinering. Foreløbig har disse Forsøg ingen videre
Betydning faaet for Verdensproduktionen, hvorfor de an-
vendte Fremgangsmaader ikke nærmere skal omtales. Staal-
fremstilling direkte af Malmene har hidtil kun givet daarlige
Resultater. Derimod har man fremstillet godt Staal af Raa-
jærn, ligesom ogsaa Raffinering af Bessemer- og Martinstaal
har givet gode Resultater.
Det flydende Staals Udstøbning og videre
Bearbejdning.
79. Bemærkninger vedrørende Staalstøbning. Staalet
udstøbes enten som Staalblokke eller som Staalstøbegods.
Ved Udstøbningen gælder det om at fremstille Gods, der
er frit for Blærer og Hulrum; men i saa Henseende frem-
byder Staalstøbning betydelig større Vanskeligheder end al-
mindelig Jærnstøbning.
I Lighed med andre Vædsker har flydende Staal Evne
til at optage Luftarter, som det atter afgiver ved Størknin-
gen. Det er navnlig Kulilte, der her er Tale om. Kulilten
opstaar jo ved Afkulningen og findes særlig i Bessemer-,
Thomas- og Martinstaal. Som omtalt § 73 kan der ogsaa
opstaa Kulilte under Staalets Størkning, idet udskilt Jærn-
forilte reduceres af Staalets Kulstof
cd
O
+
O
II
o
o
+
CD