Veiledning Ved Bedømmelsen Af De Forskjellige Sorter Medicintran Paa Udstillingen I Kjøbenhavn 1872
Forfatter: Peter Möller
År: 1872
Forlag: Det Steenske Bogtrykkeri
Sted: Christiania
Sider: 29
UDK: 665.21
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
Den almindelige Tro var derfor, at den mørkeste
Tran var Grundstoffet, hvoraf ved en eller anden Raffi-
nade-Proces de lysere Sorter fremstilledes, og at Møllers
Tilvirkningsmaade var Toppunktet paa al Raffinering.
Da kuns meget Faae kunde prise sig i Besiddelse af en
Mave stærk nok til at modtage og beholde Garvertran,
var Grunden selvfølgelig den, at Naturens Gaver vare
her tilstede i Overmaal, og i Mangel af ualmindelige stærke
Fordøielsesor ganer maatte man nøie sig med en raffineret
mindre kraftig Vare. Da Jod var fundet somen Bestand-
del af Tranen, og da det var bekjendt at Jod pleier at
farve andre Legemer mere eller mindre brune, antoges
endvidere Jodmængden at være proportional med Inten-
siteten af den brune Farve.
For dem, der har gjennemlæst hvad forud er sagt
om Tilvirkningen af Tran, vil det være overflødigt nær-
mere at gaae ind paa nogen Berigtigelse af disse Ideer.
Fortjener nogen Transort Benævnelsen „raa“ da er det
Damptranen, fordi den er Tranen i dens raae Naturlig-
hed, medens de øvrige Sorter ere intet Åndet end mere
eller mindre forbrændt eller sveden raa Tran. Damp-
tranen kan derfor ved simpel Ophedning gradvis gjøres
identisk med hvilkensomhelst af de mørkere Transorter,
en Operation, der i ■ det Smaa med Lethed kan foretages
i en Skee over et Lys, medens ved nogen Raffinering
eller Destillering at bringe det omvendte Resultat frem
er umuligt.
Den Tanke, at Tranen var et Specificum i flere Syg-
domme, var forhen den almindelige og træder endnu nu
og da frem, idet man overseer den simpleste Forklaring,-
at dens Virkninger nærmest kan tilskrives dens Karakter
som Næringsmiddel. Dette var ikke saa underligt i tid-
ligere Dage, da dét vanskelig kunde falde nogen ind at
klassificere det modbydelige Stof, der fordum var det ene
kjendte, under Næringsstofferne. Bestræbelserne gik der-
for jævnlig ud paa at finde det virksomme Princip, og
da Jodraseriet var paa det Høieste og man fandt Spor