Veiledning Ved Bedømmelsen Af De Forskjellige Sorter Medicintran Paa Udstillingen I Kjøbenhavn 1872

13 Den almindelige Tro var derfor, at den mørkeste Tran var Grundstoffet, hvoraf ved en eller anden Raffi- nade-Proces de lysere Sorter fremstilledes, og at Møllers Tilvirkningsmaade var Toppunktet paa al Raffinering. Da kuns meget Faae kunde prise sig i Besiddelse af en Mave stærk nok til at modtage og beholde Garvertran, var Grunden selvfølgelig den, at Naturens Gaver vare her tilstede i Overmaal, og i Mangel af ualmindelige stærke Fordøielsesor ganer maatte man nøie sig med en raffineret mindre kraftig Vare. Da Jod var fundet somen Bestand- del af Tranen, og da det var bekjendt at Jod pleier at farve andre Legemer mere eller mindre brune, antoges endvidere Jodmængden at være proportional med Inten- siteten af den brune Farve. For dem, der har gjennemlæst hvad forud er sagt om Tilvirkningen af Tran, vil det være overflødigt nær- mere at gaae ind paa nogen Berigtigelse af disse Ideer. Fortjener nogen Transort Benævnelsen „raa“ da er det Damptranen, fordi den er Tranen i dens raae Naturlig- hed, medens de øvrige Sorter ere intet Åndet end mere eller mindre forbrændt eller sveden raa Tran. Damp- tranen kan derfor ved simpel Ophedning gradvis gjøres identisk med hvilkensomhelst af de mørkere Transorter, en Operation, der i ■ det Smaa med Lethed kan foretages i en Skee over et Lys, medens ved nogen Raffinering eller Destillering at bringe det omvendte Resultat frem er umuligt. Den Tanke, at Tranen var et Specificum i flere Syg- domme, var forhen den almindelige og træder endnu nu og da frem, idet man overseer den simpleste Forklaring,- at dens Virkninger nærmest kan tilskrives dens Karakter som Næringsmiddel. Dette var ikke saa underligt i tid- ligere Dage, da dét vanskelig kunde falde nogen ind at klassificere det modbydelige Stof, der fordum var det ene kjendte, under Næringsstofferne. Bestræbelserne gik der- for jævnlig ud paa at finde det virksomme Princip, og da Jodraseriet var paa det Høieste og man fandt Spor