Vore Handelstraktater
Foredrag holdt paa Industrikongressen den 17. Juni 1913
Forfatter: Alex. Foss
År: 1914
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Udgave: Andet Oplag
Sider: 27
UDK: 382.4
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
hele Overskudsproduktionen, først i anden Linje kom-
mer Landbrugets Interesse i, at dets Produktion ikke
fordyres ved danske Toldsatser. Saaledes mødes Land-
brug og Industri, og begges Interesser vil uimodsagt
kunne sammenfattes under det ene Synspunkt, at det,
der tiltrænges, er lige Vilkaar med Konkurrenterne paa
Afsætningsmarkederne, hvad enten disse findes i Ind-
landet eller i Udlandet. Det, som danske Erhverv af
alle Arter maa ønske, er Ret til at konkurrere med
udenlandske Erhverv paa lige Vilkaar. Det er saaledes
ikke lige Vilkaar, naar vort Land er aabent for toldfri
Indførsel af svenske Landbrugsprodukter, medens Sve-
rige ved Toldforanstaltninger har hindret Indførslen af
dansk Korn, Kød, Mel etc. og saaledes f. Ex. i væsent-
lig Grad bidraget til at svække det danske Melmølleri.
Det er overhovedet ikke lige Vilkaar, naar danske Pro-
dukter ere lukkede ude fra de fremmede Markeder,
medens det danske Marked er aabent for de udenland-
ske Konkurrencevarer af samme Art. Det er denne
Ulighed, som naturligt har maattet bevirke, at man
specielt indenfor dansk Industri og Haandværk har
rettet Opmærksomheden paa Modforanstaltninger igen-
nem Toldsatser. Men Spørgsmaalet om de danske Told-
satser er ifølge Sagens Natur ikke et, der kan afgøres
ved udelukkende at stirre indad. Vi kan overhovedet
ikke mere her i Danmark behandle vore Toldpositioner
som et Omraade, paa hvilket vi kan indrette os alene
efter Hjemmemarkeds-Hensyn. Vi maa gøre os klart,
at Spørgsmaalet om vore egne Toldsatser er tillige et
Spørgsmaal om de andres Toldsatser, fordi vi have lige
saa haardt Brug for det udenlandske Marked som for
det indenlandske, da det er os umuligt nogensinde at
undvære de store Mængder af udenlandske Varer, og
vi kun kan skaffe Betaling for dem ved at anbringe
tilsvarende Værdier af vore Varer paa det udenlandske
Marked.