Vore Handelstraktater
Foredrag holdt paa Industrikongressen den 17. Juni 1913

13 Jeg har allerede udtalt, at Bruddet i vor hidtil førte Handelstraktatpolitik allerede er sket. Forhand- lingerne i Berlin 1907—08 vare Forhandlinger, under hvilke man fra tysk Side krævede en Række Indrøm- melser og til Gengæld bød os visse Fordele. Medens Tyskerne efter hele Udviklingen af Tysklands Han- delstraktatpolitik mødte velrustede til en saadan For- handling, ikke alene med en omfattende Viden under et intimt Samarbejde med Erhvervene, men ogsaa med Evne til at forhandle, fordi man overhovedet var i Stand til at gøre Indrømmelser, har dette næppe været Tilfældet med de danske Forhandlere. Og naar disse Forhandlinger strandede, maa Aarsagen dertil sikkert søges i selve Forudsætningerne, idet man fra dansk Side ikke havde forberedt sig paa at møde med Magt- midler, fordi man overhovedet ikke var i Stand til at gøre effektive Indrømmelser. Man vil maaske fra visse Sider indvende, at det er taabelig Tale at nævne Ordet »Magtmidler« i For- holdet til Tyskland, men hertil vil jeg svare, at paa det Omraade, der her er Tale om, gælder det om ikke at forvexle politisk og økonomisk Magt. Det er en for os yderst skæbnesvanger Fejltagelse, hvis man tror, at vi, fordi vi ikke have politisk Magt, ej heller kan have økonomisk Magt. Man bedes erindre, at ved enhver Handel, og det gælder den hele samlede Omsætning under eet, lige saa vel som det gælder den enkelte Han- del, bytter Køber og Sælger lige store Værdier, og de ere derfor i det store og hele taget lige stærke. Over- vægten tilfalder ofte den klogeste, og intet burde kunne forhindre os i ved Forhandlinger med Udlandet, hvor det drejer sig om vor Handelsomsætning, at tilveje- bringe det Plus af Klogskab, som bringer Vægtskaalen til at synke til vor Fordel. Jeg vil ikke herved udtale, at ikke den ene Part,