Vore Handelstraktater
Foredrag holdt paa Industrikongressen den 17. Juni 1913

15 end Tilfældet er nu. Men saalænge de store europæiske Fastlandsstater: Frankrig, Tyskland og Rusland holde saa energisk fast ved Beskyttelsesprincipet, ligger det forjættede Land dog i en uvis Fremtid. Naar saaledes Størsteparten af vore Naboer og Handels venner holde fast ved Beskyttelsessystemet, maa vi derfor tage under Overvejelse, om det ikke vilde være muligt ved Afslut- ningen af nye Handelstraktater at fremkalde nogen Bedring i Betingelserne for vor Afsætning paa de paa- gældende Markeder. Og selv de, der med største Æng- stelighed tænke paa Muligheden af Uenighed og Strid med stærkere Magter, bør betænke, at der fra disse kan blive stillet Krav til os, som i hvert Fald kræve el Forsvar. Konkurrencekampen er jo en staaende Strid. Hver Dag, der gaar, giver os et Resultat af vor Samhandel med Udlandet. Meget taler for, at dette Resultat er til vor Ugunst, at vi daglig kan notere et Underskud, saa at vi have en daglig voxende Gæld til Udlandet. Hver Gang, vi have sluttet et stort nyt Statslaan eller et stort Kommunelaan, eller naar Forholdene have tilladt os at exportere store Poster af Kreditforeningsobligatio- ner, gaar Maskineriet rundt, hvilket karakteriseres ved, at Bankerne have Midler til at dække vort Indkøb af Varer fra Udlandet uden at ty til Guldexport. Men regelmæssigt synes der atter at indtræde en Svagheds- tilstand, naar de laante Beløb ere opbrugte. Dette kan kun i det lange Løb betyde, at vi ikke sælge tilstrække- lig Varer i Udlandet til at dække vort Forbrug af uden- landske Varer. Naturligvis er der én sikker, simpel og naturlig Vej til at bøde paa dette Forhold, nemlig Reduktion af vort Forbrug ved privat Sparsommelighed. Men intet