Vore Handelstraktater
Foredrag holdt paa Industrikongressen den 17. Juni 1913

16 synes mere haab- og virkningsløst end at appellere dertil. Her ere mange Faktorer virksomme; jeg vil i første Linje sætte den social-demokratiske Opfattelse, der nødvendigvis med Sikkerhed maa modvirke enhver Tendens til Opsparing. Naar Kapitalen er Fjenden, bør man jo ikke besmitte sig med at besidde den, riien bør omsætte alle indtjente Beløb i Forbrug og overlade Forsørgelsen af de gamle, de syge og de svage til Staten, d. V. s. til de andre, som endnu spare. Formodentlig er Antallet af disse, de sparende, aftagende, og da man ydermere paa alle Maader angriber Formuen, Opspa- ringen, bør man fra social-demokratisk Side ikke altfor sikkert bygge sin økonomiske Politik paa Kapitalen. En Vending i hele dette Forhold, en Overgang til virkelig Nedsættelse af hele det indenlandske Forbrug, vil rimeligvis først indtræde som Følge af en Krise, der da vil blive langt alvorligere end den, væsentlig køben- havnske Krise, vi oplevede i 1907—08. Det kan imidlertid ikke være vor Opgave at lægge Hænderne i Skødet og afvente Krisen. Vi maa altsaa se os om, hvorvidt der ikke findes andre Veje til at afværge Krisen end Nedsættelsen af Forbruget. Disse Veje ligge lige for og have længe været befærdede, først og fremmest af Landbruget, der lærte en Del af sin store Krise i 70erne og følgende Aar, men de ere ikke befærdede nok, og de ere ikke befærdede helt plan- mæssigt. Det, vi maa tilstræbe, er en voxende, lønnende Afsætning i Udlandet. Her er det, vi møde alle Hin- dringerne fra de andre Landes Side, saa at vi dels have Vanskeligheder ved overhovedet at anbringe vore Va- rer som Betaling i Udlandet, dels hjembringe for smaa Priser. Der er næppe Tvivl om, at de danske, saa højt roste Landbrugsvarer i Virkeligheden give for smaa Priser hjem; selv med den betydelige Bedring for Ti-