Vore Handelstraktater
Foredrag holdt paa Industrikongressen den 17. Juni 1913

17 den er det vistnok kun den dygtigere Halvdel af Land- mændene, som tjener et Overskud, den anden Halvdel gaar neppe frem i Velstand. Vi maa altsaa fæste Opmærksomheden paa, om det er muligt ved fælles Optræden at bedre vort Han- delsforhold til Udlandet. Det er ikke nok, at en Del af Nationen, f. Ex. Landbruget, ensidigt søger at for- bedre sin Part af Omsætningen; hvis den øvrige Del af Nationen da ikke tillige faar lønnende Arbejde, vil Tabene dog falde tilbage paa Landbruget i Form af voxende Skatter. Denne Forbedring af vort Handelsforhold kan jo fra vor Side bl. a. paavirkes ved Handelstraktaterne. Og her maa Opgaven være den at bruge vor Købeevne til at skaffe os Salgsmuligheder. For at forlade de almindelige Teoriers Omraade vil jeg til nærmere Undersøgelse vælge Forholdet til et af vore Nabolande, Sverige, og søge at udrede, hvor- ledes vi ere stillede overfor dette som Købere og som Sælgere. Med Sverige have vi en Række Konventioner, men ingen egentlig Handelstraktat. Følgen heraf er bl. a., at et Forhold som svenske Indvandredes Værnepligt er ordnet alene efter dansk Lov. Der er derfor af denne og af andre Grunde nogen Tendens for Tiden i Sverige til at optage Forhandlinger om en Handels traktat med Danmark. Som bekendt førte Sverige indtil 1888 en liberal Toldpolitik, men gik paa dette Tidspunkt over til et udpræget Beskyttelsessystem. Dette gælder ikke alene Industrivarer, men ogsaa i høj Grad Raavarer og Næ- ringsmidler. Sverige har saaledes Told paa Korn, Smør, levende Kvæg etc. Hvorledes har dette Beskyttelsessystem paavirket Handelsomsætningen mellem Danmark og Sverige i de