Vore Handelstraktater
Foredrag holdt paa Industrikongressen den 17. Juni 1913
Forfatter: Alex. Foss
År: 1914
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Udgave: Andet Oplag
Sider: 27
UDK: 382.4
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
ken vi have Haab om i det mindste i nogen Grad at
tilvejebringe Balance i Kræfterne, og det er ved at or-
ganisere Erhvervenes Andel i Arbejdet. Det bliver her
i første Linje Landbruget og Industrien, som maa gøre
Arbejdet, dels gennem de Organer, de skabe sig i deres
Organisationer og de dertil knyttede faste Kræfter, dels
og navnlig ved at inddrage selve Erhvervenes levende
Kræfter i Arbejdet.
Det maa i høj Grad paaskønnes, at man i vor Re-
gering har haft et aabent Øje for' Betydningen af dette
Forhold. Dette har givet sig Udslag i, at der ved Sam-
virke mellem Udenrigsministeriet og Ministeriet for
Handel og Søfart som bekendt allerede er paabegyndt
Forhandlinger mellem Regeringen og Repræsentanter
for de store Erhvervsorganisationer med Henblik just
paa vore Handelstraktater og deres Fornyelse. Der
foreligger saaledes her for Industriraadet og de til
Industriforeningen knyttede industrielle Organisatio-
ner en saare vigtig Fremtidsopgave, til hvilken jeg paa-
kalder de enkelte Medlemmers Medvirken og Interesse.
Med den store Specialisering, som karakteriserer vor
Tids Industri og Omsætning, vil der i hver enkelt In-
dustrigren findes betydelig Indsigt i Fagets Vilkaar saa-
vel i Indlandet som i Udlandet. Det gælder om, at
denne Indsigt kommer frem og kommer til Nytte under
Forhandlingerne. Selv med de bedst tænkelige faste
Kræfter i Organisationernes Tjeneste vil der kun kunne
udrettes lidet eller intet, livis de ikke faa fuld og aaben
Støtte fra de enkelte Industriers Mænd. Der er endnu
meget tilbage, inden Forstaaelsen heraf er bleven al-
mindelig indenfor vor Kreds, men hvis det ret gøres
klart, at det Arbejde, der her er Tale om, ingenlunde
er haabløst, at der tværtimod ad denne Vej efterhaan-
den vil kunne udrettes noget meget betydeligt, saa tør