Vore Handelstraktater
Foredrag holdt paa Industrikongressen den 17. Juni 1913

Forfatter: Alex. Foss

År: 1914

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: København

Udgave: Andet Oplag

Sider: 27

UDK: 382.4

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 32 Forrige Næste
25 ken vi have Haab om i det mindste i nogen Grad at tilvejebringe Balance i Kræfterne, og det er ved at or- ganisere Erhvervenes Andel i Arbejdet. Det bliver her i første Linje Landbruget og Industrien, som maa gøre Arbejdet, dels gennem de Organer, de skabe sig i deres Organisationer og de dertil knyttede faste Kræfter, dels og navnlig ved at inddrage selve Erhvervenes levende Kræfter i Arbejdet. Det maa i høj Grad paaskønnes, at man i vor Re- gering har haft et aabent Øje for' Betydningen af dette Forhold. Dette har givet sig Udslag i, at der ved Sam- virke mellem Udenrigsministeriet og Ministeriet for Handel og Søfart som bekendt allerede er paabegyndt Forhandlinger mellem Regeringen og Repræsentanter for de store Erhvervsorganisationer med Henblik just paa vore Handelstraktater og deres Fornyelse. Der foreligger saaledes her for Industriraadet og de til Industriforeningen knyttede industrielle Organisatio- ner en saare vigtig Fremtidsopgave, til hvilken jeg paa- kalder de enkelte Medlemmers Medvirken og Interesse. Med den store Specialisering, som karakteriserer vor Tids Industri og Omsætning, vil der i hver enkelt In- dustrigren findes betydelig Indsigt i Fagets Vilkaar saa- vel i Indlandet som i Udlandet. Det gælder om, at denne Indsigt kommer frem og kommer til Nytte under Forhandlingerne. Selv med de bedst tænkelige faste Kræfter i Organisationernes Tjeneste vil der kun kunne udrettes lidet eller intet, livis de ikke faa fuld og aaben Støtte fra de enkelte Industriers Mænd. Der er endnu meget tilbage, inden Forstaaelsen heraf er bleven al- mindelig indenfor vor Kreds, men hvis det ret gøres klart, at det Arbejde, der her er Tale om, ingenlunde er haabløst, at der tværtimod ad denne Vej efterhaan- den vil kunne udrettes noget meget betydeligt, saa tør