Vore Handelstraktater
Foredrag holdt paa Industrikongressen den 17. Juni 1913

26 det ogsaa forventes, at man ikke vil holde sig tilbage fra at yde sin Medvirken. Jeg skal blot nævne et Exempel, som i nogen Grad belyser, hvorledes vi maa lægge Beslag paa de enkeltes Medvirkning. For kort Tid siden har Udenrigsmini- steriet æsket Udtalelser fra Industrien om de Nedsæt- telser, som maatte anses for ønskelige i den ameri- kanske Toldtarif for at fremme dansk Omsætning i de Forenede Stater. Der var meget knap Tid, vi kunde derfor fra »Industriraadet« kun give de enkelte Indu- strier et kort Spillerum til at besvare Skrivelsen, og for at muliggøre, at vi overhovedet fik et Svar indenfor den fastsatte Tid, henvendte vi os fortrinsvis til en Række ledende Firmaer, som kunde antages at yde Bidrag til Sagens Belysning. Fra enkelte af disse fik vi værdifulde Svar, men det store Flertal lod Spørgs- maalet hvile. Det er jo naturligt, at man i et saadant Tilfælde stiller sig skeptisk og kun venter sig lidet af den enkel- tes Bestræbelser og derfor ogsaa vælger den bekvem- mere Udvej at lade Spørgsmaalet ligge. Jeg tror dog, at dette er ganske galt, og det skulde nødigt gaa paa samme Maade, naar vi fra »Industriraadet« næste Gang henvende os til de enkelte Industrier og bede om deres Medvirkning f. Ex. i Anledning af en ny Handels trak- tat med Tyskland eller med Sverige. Men det er ikke nok, at vi i denne Sag alene gøre vor Del af Arbejdet. Vi maa søge at træde i Sam- arbejde med Landbruget, som i disse Spørgsmaal har en ganske parallel Opgave at løse. Vi maa bort fra den Opfattelse, at Landbruget i vort Forhold til Ud- landet har én Interesse, vi en anden, at ligesom der er en Modsætning mellem Toldbeskyttelse og Frihan- del, saaledes er der en tilsvarende Modsætning mellem Landbrug og Industri. I Virkeligheden er Problemet