Vore Handelstraktater
Foredrag holdt paa Industrikongressen den 17. Juni 1913

4 sætningen mellem Landene, i hvilke der gives nærmere Bestemmelser for Skibes og Varers Behandling og for de Toldafgifter, som man vil opkræve. Allerede den Omstændighed, at vort Forhold til Lande, med hvilke vi staa i saa vigtige Forbindel- ser, som Tilfældet er med England, Nederlandene og Frankrig, er lovfæstet ved Traktater, der ere 150—250 Aar gamle, viser, at Bestemmelserne ere af en saa al- mindelig Karakter, al de have givet fornøden Elasti- citet for den skiftende Lovgivning. Og særlig gælder dette Toldomraadet, hvor Svingningerne i de her om- handlede Perioder have været store. Jeg behøver kun at minde om, at f. Ex. England i Løbet af denne Pe- riode fra et udpræget protektionistisk Toldsystem med Told paa Korn og andre Fødemidler er gaaet over til et decideret Frihandelssystem. At Traktaterne have kunnet optage og rumme disse Svingninger, forklares ved, at Hovedprincipet i dem er Mestbegunstigelsen, Tilsikringen af, at danske Undersaatter, danske Skibe og danske Varer skal nyde lige saa god Behandling som Landets egne eller — for Varernes Vedkommende — som de, der komme fra et hvilketsomhelst andet Land, og omvendt. Dette Princip har ved sin Simpelhed og Klarhed og ved sin Rimelighed været af uvurderlig Nytte. Det hjemler omfattende Rettigheder og giver dog Kontra- henten Frihed til at tillade eller forbyde Indførsel, paa- lægge Told eller nedsætte Told etc., naar blot den an- den Part ikke behandles ringere end noget andet Land. Og for et mindre Land i Forhold til de større frem- byder dette Princip den store Fordel, at det mindre Land kommer til at nyde godt af Indrømmelser, som det store Land yder et andet stort Land, og som det mindre Land maaske ikke selv vilde have kunnet skaffe sig ved direkte Forhandling.