Statikens anvendelse i kranbygning

95 Portalene, almindelig anordning. Broens hovedbærere finder sine oplager paa bukker eller portaler, idet de enten ophænges eller indspændes i samme. Saa fri ophængning som mulig er fordelagtig saafremt montagen tænkes utført uten stillas, en arbeidsmetode som av billighetshensyn foretrækkes av enkelte firmaer. For bygverkets samlede stivhet og soliditet er derimot en muligst omsorgsfuld forbindelse mellem brolegemet og portalen av største vigtighet, og i saa maate er en indspænding langt at foretrække, saafremt anordningen forøvrig tillater dette. Portalene har til hensigt at overføre alle ydre kraftvirkninger til grundskinnen, som da videre overfører dem til fundamentene. Portalkonstruktionene anordnes almindeligvis som rumfagverk med to hovedbærevægger tvers paa broretningen. Deres funktion er at overføre de vertikale laster som virker paa broen og de hori- sontale kræfter som virker paa dens bredside saasom vind o. s. v. Disse hovedbærevægger bør m. h. t. vertikalplanet gjennem portalens fotpunkter anordnes saa symmetrisk som mulig, hvorved man opnaar at begge vægger tar praktisk talt like stor andel i kraftoverføringen. Forøvrig bestaar portalene av to ytre og to indre tvervægger 4= broens længderetning. Deres funktion er hovedsagelig at overføre kræfter £ broretningen, som f. eks. vindkræfter og de støtkræfter som kan opstaa ved løpevognens fart mot de paa broen anbragte buffer. Disse tvervægger danner utløpere fra broens horisontale av- stivningsfagverk og maa likesom portalens hovedbærevægger føres frem helt ned til portalens fotpunkt, hvor konstruktionen som regel gaar over i en overordentlig solid platekonstruktion. For mindre og middels store brokraner anbringes to saakaldte „faste portaler“, d. v. s. stive portaler med saa fuldstændig indspæn- ding av brolegemet som mulig. Broens længdeutvidelse for tem- peraturforandringer vil imidlertid ved denne portalanordning i høi grad hindres, hvad der let kan bevirke ganske betydelige tvang- spændinger i enkelte av bygverkets stænger, hvorfor man her altid maa sørge for tilstrækkelig spillerum mellem grundskinnen og portalhjulets sporkrans, eller man anvender „løse portalhjul“, (d. v. s. hjulet kiles ikke som vanlig fast til akselen), hvorved den nødven- dige tverbevægelse opnaaes. For længere brokraner, hvor broens længdeutvidelse kan bli ganske betragtelig, anbringes for at undgaa ovennævnte tvangsspændinger kun én av de faste portaler, mens den anden konstrueres som en smal dobbeltvægget pendelportal,