Statikens anvendelse i kranbygning

94 og vilkaarlig længde; de egner sig derfor fortrinlig for alle slags lagerpladser, jernbanestationer, kaianlæg o. 1. Broen, almindelig anordning. Denne bestaar av 2 hoved- bærere og eventuelt ogsaa platformbærere, symmetrisk eller ensidig anordnet i forhold til hovedbærerne. Almindeligst falder imidlertid disse sidste bort, idet man let mellem hovedbærerne finder plads til saavel nødvendige avstivninger som platformer. Hovedbærerne forbindes sig imellem ved horisontale fagverksavstivninger, om mulig saavel ved øvre som nedre gurt, samt ved vertikale andreas- kors eller andre tveravstivninger i hvert eller hvert andet felt. Maa av hensyn til kjørebanens beliggenhet eller løpevognens konstruktive anordning et av de horisontale avstivningsfagverk bortfalde, saa maa der for den gurt, som saaledes er uavstivet i Fig. 116. horisontal retning sørges for tilstrækkelig tveravstivning i hvert av fagverkets felter, mens av de ovenfor nævnte grunde ogsaa de for- øvrig saa gunstige andreaskors maa bortfalde, hvorfor man gaar over til særskilte rammekonstruktioner i likhet med tilfældet ved „aapne broer“. Som regel konstrueres brokraner som utliggerbroer med dobbelt eller ensidig utligger, hvorved dennes længde bør være | til høist 4 av selve spændvidden. Gjøres utliggerne for lange i forhold til spændvidden, kan det hænde at man for at opnaa den nød- vendige stabilitet i kranens længderetning maa arbeide med mot- vegter, som av hensyn til de bevægelige laster ogsaa selv bør anordnes bevægelige. En saadan motvegt betyder imidlertid en død vegt, som nødvendigvis maa virke uøkonomisk paa kraft- forbruket, hvorfor anordningen muligst bør undgaaes. For en bro- kran med utliggersvingkran maa naturligvis for løpevognens ved- kommende stadig arbeides med motvegt. (Se side 61).