Statikens anvendelse i kranbygning
Forfatter: G. A. Gjessing
År: 1913
Forlag: J.W. Cappelens Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.86
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
hvilket er ligningen for den almindelige A-linje (side 32), kun maa
her linjen forlænges utover oplagerne saa langt som utliggerpro-
jektionen angir. At denne forlængelse forløper retlinjet videre, og
at influensflaten veksler fortegn paa længden av den utligger som
ikke grænser op til det søkte oplager, viser oplagerkraftens ligning
for utliggerbelastning.
De sekundære mellemled har selvfølgelig ingen indflydelse paa
oplagerkraftens størrelse. Analog med A-flaten findes B-flaten, den
første er i fig. 124 b skraffert, den anden ikke.
For stangkræfterne skal først den midtre bjelkedel behandles.
„Gurtkræfterne“: O- resp. U-flate, fig. 124 c og d:
Disses størrelser er avhængig av de ydre kræfters momenter
som virker paa bjelken. Den generelle ligning lyder:
s,„ = + ^
Im
Her er: Sm stangkraften i den gurtstang som motsvarer det tnte
knutepunkt, Mm = de ydre kræfters moment i knutepunktet m og
rm == perpendikulæren fra knutepunktet m ned paa den søkte gurt-
stang. I det omhandlede tilfælde er r for den midtre bjelkedel
konstant = h = bjelkehøiden. Det øvre fortegn minus gjælder for de
øvre gurtstænger og det under fortegn plus for de undre gurtstænger,
saasandt det resulterende moment indføres i ligningen med de
Fig. 126.
vanlige fortegn, som fremgaar
av fig. 126.
Da nu Min = Axm resp. Bx'm
alt efter som lasten tænkes til
høire eller til venstre for bjelke-
snittet, saa gir ovenstaaende
ligning for den øvre mte gurtstang følgende værdier:
Oin = — A-Um eller = — B
h
Man ser altsaa at influensflaten sammensættes av de tidligere
x xz .
fundne A- og B-flater multiplisert med henholdsvis og -~
Influensflaten for lastenheten er vist i fig. 124 c. At heller ikke
her de sekundære mellemled øver nogen indflydelse paa stang-
kraften, viser den omstændighet at den almindelige funktionsligning
bevarer sin gyldighet hvor i feltet man end lægger bjelkesnittet.
En lignende behandling av funktionsligningen m. h. p. en under-
gurtstang fører til den i fig. 124 d optegnede influensflate. Da