Statikens anvendelse i kranbygning

jiUUuJ CT lüi 106 I det her omhandlede system gjælder denne flate for de øvre diagonaldeles systemkræfter, da disse diagonaldele jo forblir ube- rørt av en tænkt last i mellemvertikalen, hvorimot de undre dia- gonaldeles systemkræfter influeres av en saadan last. „De sekundære mellemleds indflydelse11: Betragtes de sekundære mellemled inden det betræffende felt som et system for sig, saa findes influensflaten for den sekundære systemstang d efter fig. 127. Denne influensflate summeres nu algebraisk til de tidligere fundne D-flater efter fig. 124 e og f. Rigtigheten av den summeringsom her er foretat grafisk indsees av fig. 127. Fig. 127 a, b og c. Betragtes influensflaten abc som momentflate for lasten P, saa bestaar op- gaven i at forandre flåten abc til en likeværdig flate med en given skraa slutningslinje b a'. Linjen a c forlænges til den skiærer linjen B b i d, det paa samme avskaarne stykke b d er da = ——. Trækkes nu sin a fra d en ret linje 4= den i fig. 124 f angiv- o 1 ne B • —— — linje sin a til skjæring med A a i az, saa fremstiller a' b den givne skraa slutningslinje for den søkte momentflate. Trækkes nu P’s ret- ningslinje til skjæring med a' d i c', og forbindes c' med b ved en ret linje, saa er a' b c' den søkte momentflate. Dette indsees ved at sammenholde de konstruerte momentflater med de tilsvarende kraftpolygoner (fig. 127 c), idet det jo er likegyldig hvilken av de to poler O eller O' man benytter for optegningen av momentflaten. For diagonalenes vedkommende har man altsaa efter det fore- gaaende: For den øvre del av en stigende diagonal gjælder den med + multipliserte B-linje fra venstre utliggerende til begyndelsen av det betragtede hovedfelt og den med —sj-— multipliserte A- linje fra enden av det betragtede hovedfelt til høire utliggerende, mens influenslinjen inden feltet selv forløper efter den rette for- bindelseslinje d.