Statikens anvendelse i kranbygning

115 „Indvirkning av kraften S paa portallegemet“: I fig. 132 sees samtlige angripende og motstaaende kræfter indtegnet. Ved broens 4 indspændingspunkter med portalens hovedbærevæg virker fra øvre vindfagverk ~ og fra nedre vindfagverk y-. Videre virker ved portalføtterne den horisontale reaktion X broretningen og den vertikale reaktion: v _ , So • hj + Su • h2 v- ± B Endelig opstaar efter fig. 133 sammesteds ogsaa det horisontale kraftpar Rs • B, hvor: . Rs=±4 Fig. 133. For de opstillede ydre kraftvirkninger skulde nu portalen teoretisk behandles som et rumfagverk. En saa- dan statisk under- søkelse vil imidlertid ikke alene føre til langsommelige og tidsspildende regne- arbeider, men endog til meget tvilsomme resultater, saameget mere som hele utviklingen av den indvirkende kraft S jo beror paa meget vilkaarlige antagelser m.h.t. indspændings- forholdene mellem portal og brolegeme samt friktionskoefficienter. Paa grund herav gjør man meget bedre i at fordele kraftvirknin- gene paa de enkelte bærevægger efter et praktisk skjøn og saa behandle hvert enkelt fagverk for sig, idet man selvfølgelig skarpt skjelner mellem hoved- og bibærevægger. Paa samme maate behandles kraftvirkningene ifølge vind, støt fra løpevognen (eller kranen) og en eventuel pludselig avbremsning av løpevognen (eller kranen). Det er klart at alle disse tilfælder ikke kan indtræffe samtidig. 1 almindelighet undersøkes støt- og bremsekraften, hvorefter den ugunstigste lægges til grund for beregningen, mens der ofte bort- sees fra kraftvirkningene ifølge ulike portalbevægelse, hvad ogsaa for mindre broer altid kan tillates. Er derimot broen lang og dens tversnit forholdsvis litet, saa bør under enhver omstændighet under- søkelsen ogsaa gjennemføres for de under 4) anførte kraftvirkninger,