Statikens anvendelse i kranbygning

15 De punkterte linjer angir de givne retninger, f. eks. stængerne i et fagverk. Kraften R skal dekomponeres. Man forlænger to retningslinjer, likegyldig hvilke, (i fig. 24 gurtlinjerne) til de skjærer hinanden i a, dernæst forlænges kraft- retningslinjen R og den tredje givne retningslinje (i fig. 24 diagonal- retningen) til snit i punkt b; a og b forbindes med en ret linje, og R dekomponeres efter denne og diagonalretningen i side- kræfterne D og x; nu flyttes x i sin egen retningslinje til a, hvor den dekomponeres efter O og U. Opgaven kommer til anvendelse ved utliggerkraner med heldende eller krummet øvre eller nedre gurt for at bestemme den maksimale diagonalkraft. Man har bare at bestemme løpevognens ugunstigste stilling m. h. t. vedkommende diagonal, derved er R givet til stør- relse, retning og beliggenhet. Kun skal bemerkes at de her fundne gurtkræfter ikke kan lægges til grund for gurtdimensioneringen, idet, som senere vil sees, løpevognens ugunstigste stilling for dia- gonaler og gurter som regel ikke falder sammen. Cremonaplan. Gaar man ut fra den betingelse at der i ethvert av fagverkets knutepunkter maa herske likevegt mellem de ydre kræfter og de indre stangspændinger, saa kan man, saasnart kun to av de i et knutepunkt angripende ydre og indre kræfter er ube- kjendte, danne sig en sluttet kraftpolygon og av denne ved direkte maaling finde de forhaandenværende stangkræfter. Gaar man saa- ledes frem fra knutepunkt til knutepunkt, saa kan altsaa for ét be- stemt belastningstilfælde samtlige stangkræfter i et fagverk entydig bestemmes. Herved bemerkes, at et rigtig valg av rækkefølgen for de ydre og indre kræfter i de enkelte polygoner muliggjør sammenslut- ningen av disse til én enkelt figur, hvori hvér kraft kun forekom- mer én gang. Opgave 7: En løpekrans hovedbærer har form som fig. 25 a viser. Stangkræfterne søkes for egenvegten. Vegten av en hovedbærer, en halv platform, den halve horison- talavstivning samt drivverket anslaaes rundt til 10 tons, altsaa knute- punktlast = 1‘. Da belastningen er symmetrisk, undersøkes kun den ene halv- del av fagverket. For kraftplanets konstruktion begynder man ved oplagerpunkt A, hvor oplagerkraften og x!-> knutepunktlast er kjendt og kun 2 ube- kjendte aktive systemstænger forefindes. Til dette punkt svarer