Statikens anvendelse i kranbygning

23 som bør stilles over knutepunktet. Træffer en av disse paraleller i et av kraftpolygonens delepunkter, saa bør den paafølgende under- søkelse foretages for begge de tilgrænsende kræfter. Efter fig. 31 b biir altsaa for knutepunkt 3 lasten P, at stille over momentpunktet, for knutepunkt 5 lasten P2 o. s. v. I fig. 31 c findes de tilsvarende bjelkestillinger og de dertil hørende slutnings- linjer, som angir y3max og y5max, d. v. s. de ordinater som er pro- portionale med de optrædende maksimalmomenter. Gaar man frem paa denne maate for samtlige knutepunkter, saa kan den maksimale momentlinje optegnes som fig. 31 d viser. § 3. Den statiske undersøkelse av kranbjelker i sin almindelighet. Belastningens art og dens overføring. Belastningens art kan være enten kontinuerlig eller koncentrert. Kontinuerlig virker som regel kun bærebjelkens egenvegt med tilhørende platformer og horisontalavstivninger samt for kraner i det frie vindbelastningen; disse belastninger antages alle jevnt fordelt over bjelkens hele længde. Den koncentrerte belastning kan være enten rolig virkende enkeltlaster (førerkurv, motor, o. s. v.) eller bevægelige enkeltlaster (hjultryk fra løpevognen). Overføringen av de virkende belastninger til bærebjelken kan være „middelbar“ (indirekte) eller umiddelbar (direkte). Det sidste er for kranbygning det almindeligste i motsætning til kraftover- føringen ved brobygning, hvor den som regel sker middelbart ved hjælp av tverbærere. Videre maa der lægges merke til at samtlige bevægelige laster paa en kranbjelke altid befinder sig paa bjelken selv, at de ikke som ved broer økes i antal alt efter som toget ruller indover op- lagerne, likesom heller ingen bevægelse utover oplagerne kan finde sted og foraarsage en formindskelse av lasternes antal. Saasnart en oprindelig ubelastet bjelke paavirkes av ydre kræfter, opstaar i bjelken selv indre kraftvirkninger, som saasnart de har naaet deres fulde endeværdi, frembringer likevegt i systemet. Man maa altsaa først gjøre sig klar over de ydre kraftvirkninger, skjær- kraft og ydre statiske moment, før man skrider til bestemmelsen av de indre kraftvirkninger, materialspændingene.