Statikens anvendelse i kranbygning

43 grupper, finde disse enkelte kraftgruppers indvirkning paa systemet og saa summere disse enkeltvirkninger, og man har samtlige kraft- gruppers totalindvirkning paa systemet. Ser man saaledes foreløbig bort fra den ubestemte størrelse X, saa gaar systemet over i et statisk bestemt fagverk, nemlig den enkle bjelke paa to oplager med belastningene P. Dette system er almindelig kaldt „det statisk bestemte hovedsystem“. Ved enhver statisk ubestemt opgave har man først at se sig om efter et bekvemt statisk bestemt hovedsystem. Om man vælger den enkle bjelke, 3-charnierbuen eller andre systemer, er likegyldig for princippet for opgavens løsning; men et uheldig valg kan volde unødig bryderi m. h. t. regnearbeidet. Det valgte statisk bestemte hovedsystem er i foreliggende til- fælde vist i fig. 55. De enkelte stangkræfter lar sig med lethet bestemme ved et Stalisb bestemte houedsvjslem Fig. 55. Cremonas kraftplan, og man finder stangkræfterne So direkte i form av talværdier. Likeledes kan man finde nedbøiningen av punktet a (angrepspunktet for oplagerkraften X). Nedbøiningen for denne tilstand kaldes bao og findes f. eks. ved hjælp av et forskyvnings- plan efter Williot eller ved hjælp av de Müller-Breslauske „elastiske vegter“ eller endelig andre tilnærmede metoder. Fjerner man nu fra hovedsystemet alle laster P og anbringer i punktet a en last = — 1‘, saa har man den anordning av systemet Fig. 56. som almindeligvis i korthet betegnes med „tilstand X = — 1“ (fig. 56). Tegnet minus angir at lasten V skal anbringes i motsat retning av den antagne oplagerkraft X.