Statikens anvendelse i kranbygning

64 Sidstnævnte kraftpar motstaaes ved taarnets fot av kraftparret V. - i. 20) V, = HU5X-3X) Som reaktionskraft ifølge de vertikale laster findes pr. bærevæg. A, P + 4-taarnets egenvegt 21) V2 — - 2 Paa samme maate be- handlesvindkræfterne, idet man til spændingene ifølge vertikale laster tæl- ler vindspændingene for 50 kg. vind pr. m2 angreps- flate, samtidig som man ogsaa behandler taarnet for storm alene med 200 —250 kg. vind pr. m2 an- grepsflate. Er saaledes samtlige virkende ydre kræfter be- stemt, findes stangkræf- terne lettest ved anvendel- sen av Cremonas kraftplan. For optegningen av dette adskiller man for oversigtens skyld bedst de enkelte kraftgrupper og tegner for hver enkelt gruppe det tilsvarende Cremonaplan, idet man endelig ved en algebraisk sum- mering av de fundne stangkræfter finder de virkelig optrædende maksimale kræfter, hvorefter dimensioneringen foretages. Det er klart at en pludselig bremsning av den bevægede masse M kan bevirke endog betydelige tillægsspændinger, saavel i utlig- gerens som i taarnets stangverk. Det biir altsaa nødvendig saa- vidt mulig at klargjøre sig hvilke ydre angrepskræfter en saadan avbremsning kan foraarsake. „Utliggeren“: Skal kranen i løpet av t sekunder bringes til stil- stand, saa behøves hertil følgende vei (bremseveien). V 22) s = |t hvor v betegner kranens hastighet pr. sek. Er videre Q = lasten, G' = utliggerens egenvegt, reducert til lasten Q’s angrepspunkt i ytterste løpevognstilling, og g = tyngde-