Statikens anvendelse i kranbygning

Forfatter: G. A. Gjessing

År: 1913

Forlag: J.W. Cappelens Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 120

UDK: 621.86

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
67 Det tilladelige hjultryk P som kommer i betragtning for skinnen bestemmes av formelen. 1) P = Dc(b- 2r) Her betegner P det maksimale hjultryk i kg., D løpehjulets dia- meter i cm., o den tilladelige paakjending i kg./cm.2 (600—700), b den øvre skinnebredde i cm. og r avrundingsradius i cm. For mindre laster og smaa hastigheter anvendes almindelige firkant- skinner med følgende almindelig anvendte dimensioner: Bredde: b = 35, 40, 45, 50, 55 og 60 mm. Høide: h = 30, 35, 40, 45, 50 og 50 „ Disse skinner fastnagles efter fig. 77 til gurt- lamellen ved dobbeltforsænkte nagler eller skrues ||| til bjelken ved hjælp av stiftskruer, hvor man har med helvalsede bærebjelker at gjøre. Disse skinner har den store mangel at de slites meget ujevnt, Fig‘77’ idet de forsænkte nagler og selve skinnen efter kort tid viser ulike slitage. Som regel drives løpekraner elektrisk, og der anvendes da almindeligst én motor for hver bevægelse, løftning av lasten, be- vægelse av løpevognen samt bevægelse av selve kranen. En saa- dan kran kaldes „3-motorkran“. De to førstnævnte motorer an- bringes paa løpevognen, den sidste derimot paa kranen selv. Jern- konstruktøren har saaledes for denne motor at fremstille et solid underlag samt at anbringe lager for drivakselen, som anbringes ensi- dig, mens den anden kranside forsynes med „lø- se hjul.“ Forøvrig be- staar jernkon- struktionene ved en saadan kran av: 2 hovedbærere (valsejern, plate- eller fagverks- bjelke).