Statikens anvendelse i kranbygning
Forfatter: G. A. Gjessing
År: 1913
Forlag: J.W. Cappelens Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.86
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
Det tilladelige hjultryk P som kommer i betragtning for skinnen
bestemmes av formelen.
1) P = Dc(b- 2r)
Her betegner P det maksimale hjultryk i kg., D løpehjulets dia-
meter i cm., o den tilladelige paakjending i kg./cm.2 (600—700),
b den øvre skinnebredde i cm. og r avrundingsradius i cm. For
mindre laster og smaa hastigheter anvendes almindelige firkant-
skinner med følgende almindelig anvendte dimensioner:
Bredde: b = 35, 40, 45, 50, 55 og 60 mm.
Høide: h = 30, 35, 40, 45, 50 og 50 „
Disse skinner fastnagles efter fig. 77 til gurt-
lamellen ved dobbeltforsænkte nagler eller skrues |||
til bjelken ved hjælp av stiftskruer, hvor man har
med helvalsede bærebjelker at gjøre. Disse skinner
har den store mangel at de slites meget ujevnt, Fig‘77’
idet de forsænkte nagler og selve skinnen efter kort tid viser ulike
slitage.
Som regel drives løpekraner elektrisk, og der anvendes da
almindeligst én motor for hver bevægelse, løftning av lasten, be-
vægelse av løpevognen samt bevægelse av selve kranen. En saa-
dan kran kaldes „3-motorkran“. De to førstnævnte motorer an-
bringes paa løpevognen, den sidste derimot paa kranen selv. Jern-
konstruktøren har saaledes for denne motor at fremstille et solid
underlag samt at
anbringe lager for
drivakselen, som
anbringes ensi-
dig, mens den
anden kranside
forsynes med „lø-
se hjul.“
Forøvrig be-
staar jernkon-
struktionene ved
en saadan kran
av:
2 hovedbærere
(valsejern, plate-
eller fagverks-
bjelke).