Statikens anvendelse i kranbygning

74 sit teoretiske begyndelsespunkt tilsluttes med en brøkdel av den kraft som skal overføres, i fig. 87 med | F • 0. Meget ofte nøier man sig med at dimensionere bjelken efter det største optrædende moment og saa la tversnittet være gjen- nemgaaende. Isaafald er naturligvis optegningen av momentlinjen resp. W X o-figuren overflødig. Efter de paa side 27—30 opstillede momentligninger beregnes Mmax, og det herfor nødvendige motstands- moment findes av ligning 3) M = W • c, hvorefter tversnittet ut- vælges av et av de anførte tabelverker. Er saadanne ikke forhaanden, maa man gaa forsøksvis tilverks, idet man vælger et antagelig tversnit og regner ut dettes motstandsmoment under hensyntagen til svækkelse av naglehuller. Ved sammenligning mellem dette forhaan- denværende motstandsmoment og det tidligere paaviste teoretisk nødvendige sees om førstnævnte strækker til uten at den tilladelige paakjending overskrides. Er det for stort eller for litet, maa regningen gjentages for andre tversnits- valg, indtil det rigtige tversnit findes. Det bemerkes at man i praksis for at spare regnearbeide ofte indsætter i regningen kun Vi av staaplatens tver- snit, idet man da gjennemfører regnin- gen uten at ta hensyn til svækkelse av naglehuller. „Træghetsmoment og motstandsmo- ment“: Beregningen av træghetsmoment J og motstandsmoment W er kjendt fra mekanikken, hvorfor her kun skal noteres formlene for de oftest forekommende tversnitsfigurer (fig. 88—92). J = Abh3 ; W= ^(fig.88) 2 J = TS b4 ; W = Hfig.89) 2 J = TS b(h? -h;3,) ; W = n?(fig.9O) 2 J = A(b, h| —2bh’);W = é(fig-91) 2 J = I b h3 (fig. 92)