Statikens anvendelse i kranbygning

75 For sammensatte profiler har man bruk for J resp. W for det hele profil, mens man i de forhaandenværende tabeller som regel finder disse værdier for de enkelte profiler. Her anvendes da føl- gende likeledes fra mekanikken kjendte sætning: „Træghetsmomen- tet for en med tyngdepunktsaksen men forøvrig vilkaarlig belig- gende akse er lik træghets- momentet Jo for tyngdepunkts- aksen plus tversnitsflaten multi- plisert med kvadratet av dennes tyngdepunktsavstand fra den betræffende nye akse.“ 6) J = Jo + f a2 hvor J = det søkte træghets- moment, Jo =træghetsmomentet for tyngdepunktsaksen, f = tversnits- flaten, a = tyngdepunktsavstand fra den nye akse. Motstandsmomentene for den nye akse er da lik det fundne træghetsmornent J divided med den nye akses avstande til tver- snittets ytterste fibrer. W„,„ = f- og W,ni„ i e2 ei „Gurtemes befæstigelse til staaplaten“: Hvis gurten laa løs over staaplaten, saa vilde de forskjellige elasticitetsforhold mellem gurt og staaplate foraarsage en glidning mellem de 2 bjelkedele. Skal altsaa bjelken virke som ett hele, saa maa der mellem gurt- partiet og staaplaten optræde en horisontal avskyvningskraft r, som maa optages ved anordning av et passende antal nagler. Fig. 94. Befæstigelsen foretages saale- des, at først fast- klinkes gurtvink- lene til staapla- ten, hvorpaa la- mellen fæstes til gurtvinklene. Gaar man ut fra den vanlige anordning at den samme nagleavstand e anven- des for begge befæstigelser, saa er de horisontale nagler gjennem gurtvinkler og staaplate farligst paakjendt mot avskyvning. Efter fasthetslæren er den horisontale avskyvningskraft r pro længde- enhet: