Statikens anvendelse i kranbygning

76 • Fig. 95. Q S . , 7) r = -J-- kg./cm. hvor Q = skjærkraften for det betræffende bjelkesnit, S = gurttver- snittets statiske moment m. h. t. den neutrale akse og J = det usvækkede bjelketversnits træghetsmoment. Én nagle maa saaledes kunne overføre avskyvningskraften r • e, naar e betyr naglernes indbyrdes avstand. Bemerker man nu videre at de to I vinkelben tilsammen altid vil ha en større tykkelse end staaplaten, saa maa beregningen som regel ta hensyn til trykket mot naglehullets væg. Er den tilladelige paakjending for tryk mot naglehullets væg — k, b = staaplatens tykkelse og d=naglediameteren, saafaar man følgende ligning: = Q S e = , t • e < — < k • b • d OA = k b d J 8) e < Q S Skulde staaplaten være særlig tyk, og an- vendes svake nagler, saa kan det forekomme at naglen virkelig biir at beregne mot avklipning som dobbeltskaaren nagle. Man har da: = QSe^ t • e < —j— <2 • 4 ti d- o 9) e 2 • |7rd2 o J ’ Q S hvor g = tilladelig paakjending mot avklipning (se nagleforbindel- ser side 7). Av disse formler 8 og 9 sees at nagleavstanden avtar med voksende Q, hvorfor beregningen først og fremst maa foretages for et snit i umiddelbar nærhet av oplageret. Gir beregningen en større nagleavstand end 6 d til 8 d, saa er det dog tilraadelig at fastholde denne værdi som den maksimale nagleavstand. Gir be- regningen en mindre avstand end 3 d over oplageret, hjælper man sig ved at indlægge diagonaler i de par første felter, som da biir at behandle som kombinert plate- og fagverksbærer. Gurtiamellenes befæstigelse til gurtvinklene. Vil man ekstra bestemme nagleavstanden for gurtiamellenes vedkommende, saa har man her med enkeltskaarne nagler at gjøre. Regnes med to nagler i hvert tversnit, saa faar man analog med foregaaende utvikling: inA 2 • V4 ti d2 o J 10) e =------QS-------