Geometriske Eksperimenter

77 trer beliggende paa Liniestykkerne henholdsvis MS og NS, samt paa den vinkelrette paa Midten af BC. Den vinkelrette paa Midten af BC skærer altsaa Arealet MSN, men vil ikke kunne skære Cirkelbuen MN; fra hvert Punkt af Linien skal der nemlig gaa mindst én Normal til Buen BC. Skal man tegne en Cirkelafvikler, kan man benytte Krumningscirklerne i en Række tilstrækkelig tæt efter hin- anden følgende Punkter. Inddeles Halvcirklen i et passende Antal lige sløre Dele, og bestemmes Halvperiferiens Længde efter den tidligere nævnte Regel, og tegner man de til Delings- punkterne hørende Krumningscirkler, vil man ligefrem kunne benytte Buer af disse Cirkler som Buer af den søgte Kurve. Lad 2 paa hinanden følgende Delingspunkter paa den givne Cirkel være betegnede ved M og N, og lad de tilhørende rectificerede Buer MB og NC være afsat ud ad Tangenterne. De to Krumningscirkler med Centrer M og N og Radier MB og NC vil omslutte hinanden (Centerlinien MN er mindre end Radiernes Differens, MN), og Buen BC af Afvikleren ligger imellem dem. Idet vi nu af Krumningscirklerne teg- ner de smaa Buer BB. og CC„ som fører fra B og C hen til den retle Linie MN, vil det være muligt al benytte disse Buer som Dele af Cirkelafvikleren, saafremt den teoretiske Værdi af Afstanden BtCt er uden Betydning i den forelig- gende Fremstilling. Man har nu: B. C. = NC - MB — MN = MN — MN, og idet Radius i den givne Cirkel er r, Vinkelmaalet for MN, angivet i rent Tal, 6: D o i" ■ °3 B,Cr = 2r(2 ~sin 9/ < r • 24 • Hermed har man et Kriterium for, hvor lille Vinklen 6 skal tages, for al man paa den angivne Maade kan benytte Krumningscirklerne til Fremstilling af Afvikleren. Er Cirklens Radius f. Eks. 100 mm og Halvperiferien inddeles i 16 lige store Dele, saa at ö = |ß’ Afvigelsen