Haandbog I Røngten Behandling
Forfatter: S. Nordentift
År: 1917
Forlag: DE FORENEDE BOGTRYKKERIER
Sted: AARHUS
Sider: 206
UDK: 537. 531
AF
S. NORDENTOFT,
OVERLÆGE, DR. MED
Bind 1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
103
svulst eller Glandelsvulster eller ved fornyet Tiltagen af
de hvide Blodlegemers Tal.)
Dog kender man næppe mere end ét enkelt Exem-
pel paa, at Blodbilledet er bleven helt normalt, selv om
Tallet af hvide Blodlegemer er blevet subnormalt. Ved
den myeloide Form vil der selv da findes enkelte My-
elocyter i Blodet, og ved den lymphatiske Form en pro-
centvis Forøgelse af Lymphocyterne.
Det bedste Prognostikon er i Reglen Tallet paa de
røde Blodlegemer. Er det lavt og holder det sig lavt
eller endog synker trods Aftagen af de hvides Tal, da er
Udsigterne daarlige. Døden indtræder tilsidst, i Reglen
paa Grund af progredierende Anæmi, men ogsaa stundom
under rapid Udvikling af leukæmiske Glandelsvulster eller
Miltsvulst med rapid Stigning af de hvide Blodlegemers
Tal. —
Hvad Tekniken angaar, er der opnaaet smukke
Resultater i tidligere Tid med middelbløde Rør og uden
Filter; men de fleste ville nutildags anvende haardere Rør,
og dog i hvert Fald 1 mm Aluminium som Filter, bl. a.
af Hensyn til eventuelle Gentagelser af Bestraalingerne.
Doserne bør være ret smaa, allerede fordi saadanne ere
tilstrækkelige. Efter store Doser ser man ofte ret be-
tydelig Almen-Reaktion med Temperaturstigning, Mathed,
Kvalme, Opkastninger og Diarrhoe, formentlig vel ved
rapid Resorption af Henfaldsstoffer. Ganske vist er disse
Tilfælde i Reglen ret hurtig forbigaaeude og afløses da
alligevel af en hurtig Bedring i Almentilstanden, men der
foreligger dog ogsaa adskillige Meddelelser om fremad-
skridende Forværrelse og snarlig Død efter saadan Inten-
sivbehandling, — i Reglen ganske vist i svære og vidt
fremskredne Tilfælde. Det er i hvert Fald bedst at und-
gaa stærk Almen-Reaktion, og ligeledes at undgaa at
fremkalde nogen større Leukopeni, selv om denne efter
manges Opfattelse er uden Fare og snart atter udligner
sig. Men langt vigtigere end at føre de hvide Blod-
legemers Tal helt ned til den absolute Norm, er det for
Patienten at faa en Forøgelse af de røde Blodlegemer
og af deres Hæmoglobinindhold, og dette synes bedst at