Haandbog I Røngten Behandling

104 opnaaes ved ret smaa Røntgendoser og en ikke altfor rapid Forsvinden af Glandelsvulsterne. Ofte er endog meget smaa Doser tilstrækkelige. Man vil heiler ikke paa samme Dag bestraaie alle Glandelpaketterne, men fordele dem over nogen Tid. Leukæmiske Hudtumores, Tandkødsaffektion o. s. v. er ligeledes meget røntgensensible. Efter de fleste — og bedste — Forfatteres Mening bør man ikke bestraaie Benmarven (sternum, de lange Rørknogler o. s. v.); thi dels kan man jo dog ikke be- straaie samtlige Legemets Knogler, og dels opnaaer man erfaringsmæssig derved ingen yderligere Bedring i Almen- tilstanden, ja ikke engang nogen yderligere Forandring i Blodbilledet. Derimod maa man, om nødvendigt, gaa op til ret store Doser paa Lymphomerne og især paa Milten, som man i saa Fald vil bestraaie efter Schakbrædt-Methoden efter Inddeling i firkantede Felter paa f. Ex. 8 ctm’s Sidelængde. Thi ganske som ved al anden Røntgen- behandling (specielt f. Ex. af Mb. Basedowii) beroer de jævnlig meddelte resultatløse Beslraalinger ofte paa man- gelfuld Teknik og for smaa Doser, og der foreligger mere end ét Exempel paa, at Tilfælde af Leukæmi, som andetsteds er erklærede refractære mod Røntgentherapir reagerer prompte derpaa i nye Hænder. (Det samme turde gælde adskillige af de Tilfælde, der af og til med- deles af forskellige Lidelser, der have vist sig refractære mod Røntgen, men bagefter helbredes ved Radium.) Dog turde det være givet, at et vist Procenttal af Tilfældene er refractære mod Radiotherapi, og navnlig de meget akute Tilfælde. Men da de ogsaa er refractære mod al anden Therapi, vil man dog altid gøre et Forsøg. Efter afsluttet Røntgenbehandling vil man i Reglen instituere en Benzolbehandling i nogen Tid, og derefter som konstant Medication en Arsen eller Arsen-Jærn-Be- handling. Jeg har behandlet 5 Tilfælde af Leukæmi, som i et og alt bekræfte det foran sagte.