Haandbog I Røngten Behandling

123 naar det kommer til Behandling; men det er da oftest ikke en diffus og uafgrænset regionær Infektion, det drejer sig om, men Fjærnmetastaser ad Blodvejen. Reg- lerne om Bestraaling i meget vidt Omfang, langt ud over Nydannelsens Grænser, gælder derfor ingenlunde i samme Omfang for Sarkom som for Cancer, og Reglen om den højst mulige Dosering heller ikke med samme Skarphed; thi naar Sarkomet overhovedet er radiosen- sibelt, gaar det ofte for mindre Straalemængder. Derfor har jeg foretrukket at omtale Sarkomtherapien allerede her, idet jeg dog altsaa henviser til den alminde- lige Omtale af Dybdetherapien i Gap. XII for de dybt- liggende Formers Vedkommende. Sarkombehandlingen er jo iøvrigt strejfet flere Gange i det foregaaende, nemlig under Omtalen af Lympho- matoserne og Mediastinalsvulsterne. Klinisk vil det her ofte være umuligt at drage Grænsen mellem Thymus- sarkom, Lymphosarkom og Lymphomatoser af anden Art, og overfor Røntgentherapien vil de ofte ogsaa for- holde sig ens. Som almindelig Regel gælder ogsaa her Bergonier og Tribondeaus Lov: Jo mere embryonal, jo mindre differentieret Celletype, og jo livligere Væxt og Mitose- dannelse, des større Radiosensibilitet, og jo mere radio- sensibelt Modervævet, Jordbunden, er, desto mere ogsaa de derfra udgaaende Svulstdannelser. Følgelig vil Rund- celle- og Tencellesarkomer oftest være røntgensensible, af Biandingssvulsterne især Lymphosarkomer og Carcino- Sarkomer, sidstnævnte især, hvis de udgaa fra Geni- talia. Fibrosarkomer er jævnlig røntgensensible, derimod Chondro- og Osteosarkomer jævnlig ikke. Men iøvrigt bestemmer Rubriken i Systemet ikke med Sikkerhed Røntgensensibiliteten. Osteosarkomer er ofte refractære, men stundom ogsaa let paavirkelige, saavel periostale som myelogene Sarkomer (formentlig vel fordi for- skellige Sarkomformer optræde i Knoglerne, og Be- grebet Osteosarkom er mere klinisk end pathologisk- anatomisk). Melanosarkomer i Øjet er ofte refractære (egen Observation, Az), paa Huden stundom eller oftest