Haandbog I Røngten Behandling

129 tilstrækkeligt Antal Felter kan appliceres, i alt Fald altid under Dosis for blivende Epilation. Ved Svulster paa basis cranis (Acusticustumores o. a.) kan, ligesom ved Akromegalien, gives et Felt per os gennem den bløde eller haarde Gane, idet man sørger for, at Tungeryggen ikke falder i Feltet. Man kan her komme tumor ret nær og kan applicere en 2—3 Gange saa stor Straale- mængde som i Gapillitiet, idet Slimhinden er meget resistent. Nogen Ulempe af Bestraalingerne sees næppe. »Rønt- gen-Tømmermændene« er absolut ikke værre end f. Ex. efter abdominale Bestraalinger og kunne ganske mangle, selv efter mange Felter. En Svulstform, som paa Forhaand kunde ventes at være meget røntgensensibel, er Syncytiomet; men jeg kender intet røntgenbehandlet Tilfælde, hverken fra Literaturen eller fra min egen Virksomhed. Selv Lungemetastaser er ingenlunde uimodtage- lige for Røntgenpaavirkning. Obs. Ag afgiver et Exempel herpaa, hvor Røntgenfotografiet tydeligt viste deres Svund og Opklaring, ligesom Patientens Lungetilfælde svandt, og han døde uden Dyspnoe, Hoste eller Expectorat af Kakhexi og Marasme ved universel Metastasering. Tekniken for Sarkombehandling overhovedet turde være væsentlig den samme som for Cancer, kun at man ofte ikke behøver at bestraale i saa vid Omkreds, og ikke behøver at skænke regionære Glandler samme Op- mærksomhed som dér. løvrigt maa det jo erindres, at man ofte ikke har nogen præcis mikroskopisk Diag- nose, og i saa Fald bliver Tekniken ganske den samme. Prøveexcisioner bør vistnok kun ske ved meget paatrængende Indication. Saa behageligt for Lægen og saa betydningsfuld for vor Videnskabs Udvikling en præcis mikroskopisk Undersøgelse end kan være, saa maa jo dog Hensynet til Patienten komme i første Række, og en Prøveexcision kan dog tænkes at blive 9