Haandbog I Røngten Behandling
Forfatter: S. Nordentift
År: 1917
Forlag: DE FORENEDE BOGTRYKKERIER
Sted: AARHUS
Sider: 206
UDK: 537. 531
AF
S. NORDENTOFT,
OVERLÆGE, DR. MED
Bind 1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
133
behandlede Epitheliomer med Statistik over Varigheds-
resultaterne existerer mærkelig nok vistnok ikke, saa at
en Sammenligning altsaa ikke kan anstilles, især da
Materialet for den røntgenologiske Behandlings Vedkom-
mende ogsaa er sparsomt, og for en stor Del for nyt
til, at Helbredelsens Varighed fuldt ud kan bedømmes.
Spørgsmaalet om, hvorvidt Epitheliomer bør opereres
eller røntgenbehandles, og i anden Instans om, hvilke
Epitheliomer, der bør opereres, og hvilke røntgenbe-
handles, kan saaledes for Tiden vanskelig beviskraftig
afgøres.
Mit personlige Standpunkt er, at alle Epitheliomer
i første Instans bør røntgenbehandles. At de inoperable
Tilfælde og Operationsrecidiverne bør bestraales, er der
vel ingen Dissens om, vel heller næppe om de Tilfælde,
hvor Operationen vil medføre Defekt og Vansiring. Hvilke
skulde man da udelukke? De ganske smaa og friske?
De giver naturligvis ved begge Behandlingsmethoder de
bedste Resultater, men ganske sikkert mindst lige saa
gode ved Radiotherapi; og jeg skulde være tilbøjelig til
at tro, at Faren for Recidiv er størst ved Operation,
som altid indebærer en vis Risiko i saa Henseende; Be-
straalingen aabner dog ingen Blod- og Lymphebaner,
og man kan jo dog bestraale i langt større Omfang, end
man kan excidere. De meget store Epitheliomer?? De
vil jo ofte byde store Vanskeligheder for Operationen,
kræve Heling ved Granulation eller Transplantation eller
plastisk Operation, — og selv om man naturligvis ikke
altid og uden Undtagelse ser mirakuløse Helbredelser
ved Røntgenbehandling, saa ser man dem dog ofte, og
Resultaterne er utvivlsomt mindst lige saa gode som ved
Operation og opnaaede ved langt mindre Risiko, Ubehag
og Tidsspilde for Patienten. Nogle har ment, at de
Former, der greb over paa Knoglevæv eller Periost,
skulde være røntgenrefractære og burde opereres. Men
Operationen har ingenlunde gode Chancer, og det passer
absolut slet ikke, at de skulde være refractære; andre,
f. Ex. Reyn, fremhæver netop, at de er taknemlige for
Røntgenbehandling, og søger Grunden dertil i, at Knogle-