Haandbog I Røngten Behandling

134 vævet udvikler en kraftig Sekundærstraaling. Tilstede- værelsen af regionære Glandler er først for Alvor Indica- tion for Røntgenbehandling og Kontraindikation for Operation, som her har altfor smaa Chancer; thi næste Etape af Glandler og maaske en tredie og endnu fjærnere Etape kan lige saa godt rumme Cancerkim, naar først 1ste Etape gør det, og de kan dog rammes af Røntgen- bestraalingen, men ikke naaes af Kniven. Jeg indser derfor ikke, hvilke Tilfælde, man skulde udelukke fra Røntgenbehandlingen. Anderledes stiller Forholdet sig med de Tilfælde, som er bievne røntgenbestraalede uden Resultat; her vil man vel af og til opnaa en Helbredelse ved Excision, omend dennes Chancer i Reglen heller ikke vil være store. Jeg skal kun gøre opmærksom paa, for det første, at Tallet af røntgenrefractære Epitheliomer med den fremskridende Teknik bliver mindre og mindre, og nu sikkert er meget ringe og stadig bliver mindre og min- dre, og dernæst, at der utvivlsomt ret ofte foreligger Forvexling med Røntgenulceration og -nekrose ((hvorom senere); i saa Fald fører Excisionen naturligvis til Hel- bredelse, ofte uden Ricidiv. løvrigt maa det erindres, at Epitheliomet ofte er en Alderdoms-Sygdom, og at mange af dem optræde hos gamle og skrøbelige Mennesker, der er overmande lidet tilbøjelige til at underkaste sig operativt Indgreb og meget taknemlige for at opnaa Helbredelse ved ublodig Behandling. Jeg har det Indtryk, at de ganske flade ulcera ro- dentia uden nævneværdig mikroskopisk Nydannelse er de vanskeligste at faa Bugt med, hvorimod livlig proli- ferende Former ofte gaar paafaldende glat. Former med mere diffus Infiltration i Bunden giver naturligvis en daarligere Prognose, er ofte ledsagede af Glandelmeta- staser, har større Tilbøjelighed til Recidiv in loco, og indicerer en særlig penetrerende Straalekvalitet og en høj Dosis.