Haandbog I Røngten Behandling

148 Man forbauses ofte over den Rapiditet, hvormed store Svulstmasser forsvinde, og spørger sig selv, hvor de er bievne af, og hvorledes de egentlig forsvinde, for- undret over, at Resorptionen af slige Mængder ikke paa- virker Organismen mere. Thi kun sjælden ser man en forbigaaende Forværrelse af Almenbefindendet, der maa- ske kunde tydes som Giftvirkning ved Resorption af Svulstmasserne: Mathed, Hovedpine, Kvalme, Opkastning og Temperaturstigning, stundom Smerter i tumor og Om- givelser. (En saadan Virkning paa Almenbefindendet, — som ofte indtræder meget hurtig, endog under selve Bestraa- lingen, hvis denne er langvarig, og som kan vare fra et Par Timer til ét eller endog to Døgn — gaar under Navn af »Røntgentømmermænd« [Röntgenkater], og om dens Aarsager hersker der ingenlunde Enighed. Den optræder nemlig ingenlunde kun sammen med Resorp- tion af større Tumormasser. Den sees ikke saa sjælden ved Fibromyombehandling, men ligesaa ofte ved Be- handling af klimakteriske Blødninger uden paaviselige Fibromer, og ligesaa godt ved en sidste præventiv Be- straaling, efter at Fibromerne er svundne saa meget, som de overhovedet gør. Den optræder hos nogle Patienter regelmæssig ved hver Bestraaling og ved moderate Doser, hos andre aldrig, selv ved kolossale Doser. Som For- klaring har man forsøgt Ozon-Udviklingen i Værelset, den psychiske Paavirkning, den tvungne Stilling, daarlig Ventilation o. 1., uden at det er lykkedes at naa til nogen fælles Opfattelse.) Naar dette smukke, ofte ganske forbløffende, Re- sultat, som meget ofte opnaaes, saa tidt ikke er blivende, men desværre i et stort Antal af Tilfældene atter afløses af fornyet Væxt af Svulsten eller af Fremkomst af nye Svulstmasser paa andre Steder, da er Aarsagerne hertil forskellige — (af hvilke nogle kan ventes hævede ved større teknisk Udvikling og tiltagende Ydeævne hos Radio- therapien, andre kun ved en tidligere Diagnose og ved Behandling paa langt tidligere Stadier, end det nu ofte er Tilfældet).