Haandbog I Røngten Behandling

Forfatter: S. Nordentift

År: 1917

Forlag: DE FORENEDE BOGTRYKKERIER

Sted: AARHUS

Sider: 206

UDK: 537. 531

AF

S. NORDENTOFT,

OVERLÆGE, DR. MED

Bind 1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 232 Forrige Næste
159 faktisk ret ofte, overfor Sarkomer, Epitheliomer, af og til overfor visse Cancere (se c. mammæ), og det er det, som man overalt bør stræbe efter og se at komme saa nær som muligt. Som foran omtalt har Krönig & Friedrich naaet det som regelmæssigt Resultat, i en Række Tilfælde, ved cancer mammæ, hvorved de mene at have bestemt den nødvendige og tilstrækkelige Dosis til at bringe Karci- nomet til Svund, »Carzinomdosis«, til 4/5 Erythemdosis. Overfor cancer uteri angiver de regelmæssig at opnaa Karcinomdosis i én Séance hos magre Personer ved to Felter, ét fra Bugvæggen og ét fra os sacrum, medens det hos fede er nødvendigt at tilføje et Felt fra vagina. (Alt ved Colidge-Rør og Kobberfilter). Selv har jeg offent- liggjort Tilfælde af cancer mammæ, helbredte ved 1 Bestraaling fra 1 Felt som Obs. Ba, Be, Ca, og et Til- fælde af mikroskopisk konstateret Cancer uteri, helbredt ved 1 Bestraaling og recidivfrit nu paa 3die Aar (som Obs. Bo). Krönig & Friedrich paaslaa, som foran omtalt, at Røntgensensibiliteten (og dermed Karcinomdosis) er ens for alle Cancerformer og -varieteter, og at hvis et Karci- nom ikke er røntgensensibelt, er Aarsagen en tilstede- værende Kakhexi med Blodforandringer, der forhindrer Modervævet i at opfylde sin Opgave ved Resorption af Canceren og nedsætter dets Modstandskraft mod Can- cerens Propagation. Man kan paa et saadant Karcinom applicere en langt højere Dosis end 4/5 E., uden at noget nævneværdigt Svund af Karcinomvævet indtræder, me- dens det friske, endnu lokaliserede Karcinom svinder prompte. Man kan ikke være helt enig med Krönig & Frie- drich i deres Betragtning af Kakhexiens Betydning som Hindring for Røntgenhelbredelsen, og navnlig ikke, naar de deraf drage den Slutning at udelukke de fremskredne Former (specielt af c. mammæ) fra Bestraalingen og kun bestraale de friske, operable Tilfælde. Thi vel er det rigtigt, at man stundom ser saadanne fremskredne Til- fælde, der forholde sig refractært mod Bestraalingen, og