Haandbog I Røngten Behandling

161 ling at byde dem, og da dog ;den Indication, der hedder solaminis causa, ingenlunde hører til de ringeste eller de mindst tvingende. Rarement on peut guérir, quelque- fois soulager, toujours consoler. Det er jo muligt, at Canceren selv hos disse frem- skredne og haabløse Tilfælde stundom alligevel er lo- kaliseret, selv om den er vidtspredt og endnu ikke har givet Blodforandringer og Kakhexi, og at det er slige Patienter, der reagere godt paa Bestraalingen, medens Patienter med Blodforandringer og lidende Almentilstand ikke reagere, og at systematiske Blodundersøgelser vilde sætte os i Stand til forud at erkende, om man kan vente Effekt af Bestraalingen eller ikke. Men saa vidtløftige Undersøgelser ligger — som saa meget andet — baade rent arbejdsmæssig og økonomisk udenfor en privati- serende Røntgenologs Rækkevidde. — — Jeg tror som sagt, at de allerfleste holdbare Hel- bredelser fremtidig ville opnaaes i 1 Séance, og at Gen- tagelser af Bestraalingerne ofte vil være skadelige, dels maaske ved at føre til Blodforandringer, dels ved at fremkalde Sén-Nekroser, — specielt i Cancertherapien med dens store Doser og haarde Straalekvalitet Om Sén-Nekroser ved kumulativ Virkning paa Kapillær- ^ndothelierne senere. Men indtil den sidste Tid har de gentagne Bestraa- linger jo været Regel. Og hvis tumor er dybtliggende og dens Masse stor, da kan selve dens Størrelse jo være en Hindring for, at Resultatet naaes i 1 Séance, idet dens Masse eller Tykkelsesudstrækning ikke tillader en tilstrækkelig Paavirkning helt igennem. Naar da en stor Del af tumor svinder og dens Masse formindskes, da bliver der maaske Mulighed for at paavirke Resten, — samt de nye Elementer, der er komne til i Mellem- rummet mellem 1ste og 2den Bestraaling. Spørgsmaalet bliver da om Tidspunktet for Gentagelsen af Bestraa- lingen. Som Hovedregel gælder her at sikre sig, at man ikke bestraaler paany, før eventuel Hudreaktion er af- løben. Man maa derfor vente saa længe, at man med 11