Bevægelseslære

5 Accelerationen 0, og den jævnt aftagende Bevægelse som en jævnt tiltagende med negativ Acceleration. Anv. 3. Det lader sig paavise ved physiske Forsøg, at i det lufttomme Rum falde Legemerne her paa Jorden lige hurtigt og med jævnt tiltagende Ha- stighed, og at Accelerationen er 9'n,81 (31,25')- Hvor langt falder et Legeme da i 3| Sekund? Da Begyn- delseshastigheden c er 0, faas af (7): 10O s==s|Gt2=|.9m,81. — -54“ ,5, y 100 eller s = |Gt2 = | . 31,25'.-- = c. 174'. •J Flere Exempler paa Anvendelsen af Formlerne i det foregaaende ville findes f. Ex. i Afsnittet om Faklbevægelsen. § 7. Kraft. Et Legeme i Hvile kan ikke give sig til at bevæge sig, og et Legeme i Bevægelse kan ikke skifte Hastighed eller Retning uden Tilstede- værelse af Paavirkning udefra (Inertiens Lov). De ydre Paavirkninger, der forandre et Legemes Be- vægelsestilstand, kaldes Kræfter. (Som det læres i Statikken kunne imidlertid ofte Kræfter virke uden at frembringe nogen Forandring i et Legemes Be- vægelsestilstand; de siges da at holde hinanden i Ligevægt). Naar saaledes et Legeme falder her paa Jorden, er det Tyngdekraften, der trækker det nedad. Kastes et Legeme lodret opad med en vis Begyndelseshastighed, er det Tyngdekraften, der stadig forandrer denne Hastighed, nemlig formindsker den, lader den blive 0, og dernæst lader Legemet skifte Retning og falde ned igjen.