Bevægelseslære

6 4 8. Et Legeme, der bevæger sig i en krum Bane, vil, naar pludselig alle ydre Kræfter ophøre at virke, gaa videre efter Tangenten til det Punkt af Banen, hvor Legemet just da befinder sig, thi Tan- genten er netop den Retning, som Legemets Be- vægelse havde i det betragtede Øjeblik. Et Exempel herpaa gives i § 31. 5 9. Kraftens Maaling. Den paa et Legeme virkende Tyngdekraft foraarsager et Tryk af Legemet mod dets Understøtning (eller et Træk i dets Op- hængning), som kaldes Legemets Vægt, og maales i Kilogram, idet 1 Kilogram = lkg == 2 danske Pund er Vægten af en Kubikdecimeter Vand af største Tæthed, altsaa det Tryk, som en Kubikdecimeter Vand af største Tæthed udøver paa sin Understøtning. Andre Kræfter (dog ikke Stødkræfter, der om- tales særlig i § 20 og i Afsnittet om Stødet) maales ogsaa i Kilogram. Virker nemlig paa Legemet L (Fig. 1) en Kraft i Pilen B’s Retning, kan dens Virk- ning altid i hvert Øjeblik tænkes erstattet af Trækket af en vis Vægt P (Fig. 2), der er ophængt i en over en Tridse gaaende Snor, saaledes at Snorens anden Ende trækker i Legemet L med samme Styrke og i samme Retning som den omtalte Kraft. Dennes Stør- relse siges da at være P Kilogram. Kraften er fuldstændig bestemt, naar man kjender dens Angrebspunkt, Retning og Størrelse. Opløsning og Sammensætning af Kræfter antages be- kjendt fra Statikken. 6 10. Et Legemes Masse- Virker en stadig ufor- andret (konstant) Kraft paa et Legeme, der bevæger sig i Kraftens Retning, vil Kraften i hvert Sekund frembringe den samme Acceleration (Bevægelsen