Bevægelseslære

14 Princippet gjælder ogsaa, naar Legemets Hastigheds- forandringer ere frembragte ved at støde til det (se § 9), men det kan da ikke benyttes til Beregninger (det samme er Tilfældet under enkelte særlige Omstændigheder, se Jul. Petersens Dynamik, S. 70 øverst), idet en Stød- krafts Arbejde kun kan bestemmes ved dens Virk- ning, men ikke kan maales ved Produktet af Kraften (som er næsten uendelig stor) og den Vej, som den har tilbagelagt (en Vej, der meget nær er 0), idet dette Produkt bliver af ubestemt Størrelse. Endvidere forudsættes, at samtlige virkende Kræfter ere anvendte til at frembringe Hastighedsforandringer og ikke f. Ex. til at frembringe en blivende Sammen- trykning eller en Opvarmning af Legemet (jvnfr. § 37). II. Forskjellige Arter af Bevægelse. A. Faldbevægelsen. § 21. Det lodrette Fald. Vi betragte her et Legemes Bevægelse, naar det falder frit eller kastes lodret op, og man kan bortse fra Luftmodstand. Vi have da kun én konstant Kraft virkende, npmlig Tyngdekraften (se § 10, Anv. 4), og tilmed i Be- vægelsens Retning. Den giver en Acceleration g = 9m,81 = 31,25z (se § 10). Da Accelerationen er konstant, bliver Hastigheden jævnt tiltagende eller aftagende, saa Formlerne i § 5 og § 6 gjælde, naar g indsættes i Stedet for G. Af (7) faas, at i første Sekund falder et Legeme ved det frie Fald igjennem en Længde s = ’ g = 4m,905 = 15,67'. Forøvrigt