Bevægelseslære

31 - Ggøres altsaa stor, ses en forholdsvis lille Del af den levende Kraft at gaa tabt, men da den tabte levende Kraft vilde blive anvendt til Sammentrykning af Pælens eller Sømmets Hoved, vilde dens Virkning jo her ikke være nogen Nytte til, og det er derfor rigtigt, at den bliver forholdsvis lille. § 38. Vandmassers Stød. Er M2 meget stor i M Sammenligning med Mx, saa at man kan sætte = 0, bliver (26) send ret til: T = (ct—c2)2. (27) Støder en enkelt Vandpartikel med Massen Mx og med en Hastighed q mod en Plan, der bevæger sig i Straalens Retning med en Hastighed c2, men som ikke lader sig paaskynde, mister Partiklen en levende Kraft: (et2—c22), idet den oprindelig havde den levende Kraft Mi Ct2, men efter Stødet maa følge Planen med den mindre Hastighed c2. Da der imid- lertid ved Stødet, der kan betragtes som uelastisk, sker et Tab i levende Kraft, som ifølge (27) er Mj (C1—C2)2, naar Planens Masse er meget stor i Sam- menligning med Vandpartiklens, saa bliver der kun tilført Planen en levende Kraft, der er Forskjellen herimellem, altsaa lig: Mt (Ci2—c22) - Mj (C1—c2)2= 2 MiC2 (cx-c2), eller Planen modtager en Arbejdsmængde; A === Mt c2 (Cj—c2). (28) Er Planen en Skovle i et Vandhjul, vil (28) ud- trykke det Vandhjulet af Vandmassen tilførte Ar- bejde, og paa (28) grunder sig derfor Beregning af Vandets Stødvirkning paa et vertikalt Vandhjul.