Bevægelseslære

■ 32 § 39. Vi antage nu, at der støder en hel Række Vandpartikler imod Planen, saa at der kommer en hel Vandstraale med et Tværsnit paa f Kvadratmeter til Stød. I Sekundet støder da en Vandmængde, hvis Masse er: 1000 f (gi—i Kubikmeter Vand vejer 1000ks. Antages denne Vandmængdes Virk- ning at være den samme som af et konstant Tryk P paa Planen, bestemmes dette ifølge (28) af: 1000 f.(cr-c2) , , P.c2 = -------7-----. CaCoj-Ca), hvoraf: 1000 f , ,2 P=---------• (ci—c2)2. (29) S Dette Udtryk for P gjælder egentlig kun i Be- gyndelsesøjeblikket. Senere ville Vandpartiklerne ikke bevæge sig vinkelret mod Planen og støde, men ville glide af i krumme Baner, der svinge ned til at gaa parallele med Planen bort ved dens Rande som vist i Fig. 13, og Trykket vil da ved højere Beregning kunne vises at blive mindre, altsaa en vis Brøkdel af Udtrykket i (29). Anv. 23. En Vandstraale med Hastighed Cj støder imod en Plan under en Vinkel « med den vinkelrette paa Planen, som bevæger sig med kon- stant Hastighed c2 bort efter Normalen. Der spørges om Virkningen paa Planen. Vi opløse c2 i to Komposanter (Fig. 14), af hvilke den ene vil bevæge Planen i sig selv (i sin egen Plan), hvilket ikke vedkommer Straalens Tryk mod Planen, hvorimod den anden - °2- - vil bevægePlanen bort i Straa- cosa