Bevægelseslære

33 lens Retning. Straalens Virkning bliver da, som om dens Hastighed var cx — , og som om den traf en. stillestaaen.de Plan under en Vinkel « med dennes Normal (Fig. 15). Nu kan imidlertid Hastigheden c. — —opløses i en Hastighed c, cos« — c2 vinkelret cos« r mod Planen og en anden parallel med Planen, hvilken sidste ikke vil foraarsage noget Tryk paa Planen. Kaldes Straalens Tværsnit parallelt med Planen for f, giver da (29), at Straalens Virkning bliver som af et konstant Tryk: -n 1000 f . n,2 1000 f. p ----------,(c cos« —c2 —O)2 =-----------.(cjcos« — c2)2 g S i Begyndelsesøjeblikket, men senere mindre ligesom i det foregaaende Tilfælde. § 40. Er Legemet nedsænket i Vand, og dette bevæger sig derimod, eller bevæger Legemet sig gjen- nem Vandet, finder Stødvirkninger Sted, der gjøre Modstand imod Bevægelsen og ligesom i § 39 kunne anses som ensgjældende med et konstant Tryks eller rettere Modtryks Virkning. For dette Modtryk P faas Udtryk af Form som (29) blot med en ved Forsøg bestemt Koefficient foran. Ofte er c2 = 0. § 41. Luftmodstand og Vindtryk. For et Legemes Be- vægelse i Luft, eller Lufts Bevægelse imod et Legeme faas lignende Udtryk for P, henholdsvis Luftmodstand og Vindtryk. Et saadant Udtryk maa f. Ex. lægges til Grund for Beregningen af Møllevingers rette Form. Angaaende de ved Forsøg bestemte Koefficienters Størrelse kan f. Ex. henvises til: Hütte, Des Ingeni- eurs Taschenbuch. Forøvrigt er Luften snarest et elastisk Legeme, og omtales kun her sammen med uelastiske Legemers H. J. Hannover; Bevægelseslære. 3