Bevægelseslære

37 § 46. Gnidningsmodstand paa en vandret Plan. Skal et Legeme L bringes til at glide benåd en vandret Plan L, og kun er paavirket af Tyngden, behøves blot en vis Kraft til at overvinde Friktionen. Er Legemets Vægt p, Friktionskoefficienten for Glid- ning imellem L og Planen lig vil. en vandret Kraft /*p ifølge (31) kunne bevæge Legemet henad Planen Skal L bevæges ved Hjælp af den skraa Kraft P, der skubber Legemet nedad under Vinklen ß med den vandrette Plan, kan P (Fig. 16) opløses i Kom- posanterne Pcos(9 og P sin ft af hvilke Pcos^ virker til Bevægelsen, hvorimod Psin(? trykker Legemet imod Understøtningen, saa at det hele Tryk imellem Legemerne bliver Psinj? 4- p, der fremkalder en Friktion ^(Psin(3 + p). For at altsaa Pcosj? skal kunne overvinde Friktionen, maa man have i det mindste: Pcos(9 = ^(Psinj? p), eller mindst: p _ W cos ß — p- sin ß. Naar ß voxer, tiltager ogsaa P og bliver oo, naar: cos^ = ^sin£, eller: tg ß = p. Den heraf bestemte Værdi af/f kaldes Fjiktions- vinkl en (jvfr. § 52, Anv. 35). Blivei)^ Frik- tionsvinklen, vil en selv nok saa stor Værdi af P ikke kunne tilvejebringe Bevægelse. Tavlen i § 45 giver ogsaa Friktionsvinklens Værdier for forskj ellige Tilfælde af Glidning.