Bevægelseslære

43 Q bliver kun en lille Brøkdel af Mandens Vægt, iiaar blot Touget snoes nogle faa Gange om Spolen, lige- gyldigt, hvor stor Spolens Diameter er. Vil Manden standse Nedfiringen paa et bestemt Sted, kan. han vi kl p, B om Knasterne D. § 51. Bøjningsmodstand. Den Modstand, som Touge og Kjæder gjøre mod at bøjes, hidrører hen- holdsvis tildels eller alene fra Gnidningsmodstand. I forrige Paragraf forudsattes det benyttede Toug aldeles bøjeligt, men i Virkeligheden vil ethvert Toug gjøre Modstand mod at bøjes, eller naar det er bøjet, mod at rettes ud igjen. Dette vil f. Ex. foraarsage, at Udtrykket for P i (35) ikke vil være tilstrækkeligt til at overvinde Modstanden Q. Ligger saaledes et Toug om en Tridse (Fig. 22), og P er en Kraft, der overvinder Modstanden Q, saa at Tridsen drejer sig, saa vil Touget ved a ikke strax rette sig ud og ved b ikke strax kunne krumme sig tilstrækkeligt, saa at Touget faar et Udseende omtrent som vist paa Figuren. Da her P virker paa en mindre Momentarm end Q til Omdrejning af Tridsen, maa P være større end Q, for at Omdrejningen skal begynde, nemlig: P = Q + R, (37) 62 hvor for et nyt Hampetoug: R = 0,2 — Q, idet <5 er Tougtykkelsen og r Tridsens Radius begge i Centi- meter. Ved brugte Hampetouge er Bøjningsmod- standen R omtrent halv saa stor, ved et tjæret Toug omtrent og ved et vaadt Toug omtrent Tl5 større end for et nyt Hampetoug.