Bevægelseslære

44 Da Bøjningsmodstanden ved Kjæder hidrører fra Friktion imellem Kjædeleddene, lader den sig ligefrem beregne, saaledes som det vises i Maskinlæren. § 52. Den rullende Friktion. Naar en Rulle triller henad et Underlag, løfte Ujævnhederne i dens Over- flade sig som omtalt i § 44 tildels ud af Ujævnhederne i Underlaget. Rullen synker i Virkeligheden alene formedelst sin Vægt noget ned i Underlaget, som vist overdrevent i Fig. 23, saa at Rullen for at komme videre maa dreje sig om Punktet a (eller rettere om en Frembringer), der da efterhaanden synker ned i Underlaget til samme Dybde som b. Men til at dreje Rullen om a, hvorved jo dens Tyngdepunkt løftes, be- høves der en vis Kraft F, trækkende i Gaflen H, idet vi bortse fra, at samtidig nødvendigvis Tap- friktion i Gaflens Øjne maa overvindes. Da F virker til Drejning om a med et Moment, der meget nær er F. r, naar Rullens Radius er r, og Rullens Vægt p virker med et Moment p . ac til Hin- dring af denne Drejning, maa F bestemmes af: F . r = p . ac. Sættes ac = f, faas: F-|.p. (38) F kaldes den rullende Gnidningsmodstand. f kaldes Friktionskoefficienten for Rul- ning, og dens Størrelse afhænger af Legemernes Be- skaffenhed. For Jærn paa Jærn eller haardt Træ paa haardtTræ kan under Bevægelsen gjennemsnitlig sættes f = 0m,0005. Det ses af (38), at F ikke er proportional med Trykket p, men varierer med Bullens Radius.